Rosenborg
40
DET ANDET ROSENBORG II
men k lart opfatter det store Taarns Uafhængighed og Slank hed („det lange Taarn“ ) i Modsætning t il de andre Taarnes yndefulde Bundethed. Og hvorfra man end ser Slottet, v irker begge Sider af Helheden tilsammen.
Kilder 25
I S lo t te t s In d re fortsattes i 1616 og 1617 Arbejderne paa Gemakkernes Panellering, de udførtes nu af Hofsned keren W illum Moor; og efter som hvert Gemak blev færdigt fra Snedkernes og Billedskærernes Haand, traadte Dønnike- mesteren og Malermesteren til. Saaledes bliver Taarnkam- meret ved Siden af Kongens „V interstue" malet i Marts 1617, som v i endnu ser det, med Panelværk og Tavleloft. Det kaldes i Regnskaberne et „ S c h r i f f u e K am m e r " og mod svarende „Smøckekammeridt" i det første Rosenborg (d. v. s. Taarnværelset ved Siden af „Dronningens Gemak"). Men dette var kun en Del af det Snedkerarbejde, som udførtes i disse Aar, hvor der stadig tales om „e t Pannellwerck udj det store nye huus", uden at dette lader sig bestemt lokali sere. Det er min private Mening, at der her navnlig tænkes paa det (senere fjernede) Panelværk med dybe Skabe i „D ro n n in g e n s G em a k " , som nævnes i en Afregning fra 1649 om Istandsættelse efter Hofsorgen for Christian IV : „ I D ro n n in g e n s Gem ak dunnecke Vercket huit giort och støckerne (o: Loftsbillederne) toen, P a rn e le n S c h a b e n och Døre medt Vindefuerne altsammen m e d t b la n c k fe r n is an s trø gen etc." De dybe Skabe nævnes igen i Inventariet fra 1698 med samt Christian IV-Reliquierne, som Fru Vibeke havde samlet(?). —
Kilder 29
Kilder 28
Kilder 51
Made with FlippingBook