HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

i 2. bind en tredie. Men derefter slap han emnet. I de senere bind tager han nye områder op til behandling. I 3. bind forbløffes vi lidt over at finde en artikel om Mikkel Wibes sølvbægre; for Lin- vald beskæftigede sig ellers ikke med at skrive om museumsgenstan­ de. Vigtigst er en afhandling i 5. (og sidste) bind i 2. række om Københavns kommune og de store landboreformer. Den udkom samtidig med, at Linvald gennem arbejdet med sit store værk »Bi­ strup, Byens Gods 16 6 1-19 3 1« (1932) havde fået lejlighed til at trænge ind i staden Københavns indsats som godsejer. Bogen om Bistrup blev hans andet store værk om et københavns- historisk emne. Allerede som nybagt kandidat havde han i 19 13 fået udsendt »Kjøbenhavns Brandforsikring 1 7 3 1 - 1 9 1 1 . Et Bidrag til Kjøbenhavns Historie«, hvortil ganske vist også andre forfattere havde ydet bidrag, men hvor hovedafsnittet, mere end 400 store sider, var Linvalds indsats. Værket fortsattes i 1931 med »Kjøben­ havns Brandforsikring 1885 -1931« . Disse værker viser nogle af Linvalds bedste forfatteregenskaber. Han er grundigt inde i sit stof, og han gør omhyggeligt rede for sit kildemateriale. Men hans force er mere soliditet end elegance. Stofmængden kan stedvis knuge fremstillingen. Bøgerne er tung læsning, men fortræffelige opslags­ værker. Set i en større sammenhæng er bogen om Bistrup utvivl­ somt den betydeligste. Selv med den voldsomme udvikling i studiet af dansk landbrugshistorie, der er sket siden dens fremkomst, og selv om et og andet i den kan føles lidt forældet eller ufuldstændigt, er den et værk, der stadig står respekt om. Linvalds tidsskriftsafhandlinger i Historiske Meddelelser om Kø­ benhavn læses med fornøjelse, især hvor han beskæftiger sig med det politiske spil, et område der interesserede ham meget. Straks i første bind af sin række af tidsskriftet begyndte han at publicere »Meddelelser fra Raadstuearkivet«, og det blev han ved med i hele sin redaktørtid. Hans efterfølgere har ikke fortsat serien. 9