HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T

holde den rå hør i forvaring, da hun ved at erlægge penge til dem kunne afhente den fornødne hør tid efter anden.*1 Efter disse omstændelige undersøgelser, hvor frøken Ernst selv opgav sin fabriks tilstand, Kettels’s undersøgelser på stedet, fabriks­ mester Gordons undersøgelser af priser, kvaliteter og fabrikation, var kollegiet nu parat til at indstille hendes sag for kongen. I ind­ stillingen anførte Kommercekollegiet Gordons erklæring over prø­ verne, men hvorvidt jøderne Wessely & Warburgs kaution kunne være tilstrækkelig for en ny kapital af 5.400 rd., kunne kollegiet ikke bedømme, da disse jøder i forvejen skyldte 4.000 rd. til Hans Majestæts kasse. Kollegiet troede tværtimod, at det ville være betænkeligt at betro dem denne sidste sum, og da frøken Emst ikke har kunnet klare sig med de erholdte 10.000 rd., så haves begrundet formodning til at tro, at hun lige så lidt ville være i stand til at klare sig med den nu forlangte sum; desuden beskæf­ tigede hendes hegleri kun 11 mennesker, og hendes varer var dyre og af liden betydning. Efter disse omstændigheder turde Kom­ mercekollegiet ikke tilråde Hans Majestæt at vove den forlangte sum, men troede tværtimod, at supplicantinden burde gives det svar: »at hendes ansøgning ikke kunne bevilges«.*2 8. februar 1773 overleverede St. Thomas Secrete Raad frøken Ernst’s gældsbeviser i Gravenhorst’s bo til advocatus regius Jacob Schwartzkopff, men boets passiver var så store, at intet var til dækning for de almindelige kreditorer. Aktiverne udgjorde omtrent 37.000 rd. i dansk courant, medens passiverne alene i panteforsikret gæld udgjorde ca. 42.400 rd., hvoraf frøken Ernst var kreditor for ca. 11. 500 rd. og kongen for en 4. prioritet med ca. 6.310 rd. Passiverne fordelte sig således:

” 5

Made with