HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T mercefondet i seks fortløbende år med 200 rd. årlig. Betingelsen var, at hun holdt hørhegleriet i samme stand og drift, som da hun fik resolutionen. Dengang blev værket i alt vurderet til 16. 911 rd., og derefter blev de første 200 rd. udbetalt; men da hun ikke kunne betale kongen hans tilgodehavende, indstilledes udbetalin­ gerne. I juli 1773 ansøgte frøken Ernst Kommercekollegiet, om under­ støttelserne for årene 1770, 1771 og 1772 måtte anvises hende til udbetaling, da hun behøvede de 600 rd.; men da kollegiet ikke var underrettet, om Hans Majestæts kasse var holdt skadesløs, ville de ikke tage nogen beslutning, før efterretning kom fra Vest­ indien. Det kunne frøken Ernst ikke vente på, men indsendte en ny ansøgning, som resulterede i en kongl. resolution af 24. april 1775, hvori kongen gav tilladelse til, at 200 rd. indtil videre for de fem tilbageværende år fra 1. januar at regne måtte udbetales af Kommercefondet en gang årlig, imod at hun bevislig hvert år gav fondet underretning om fabrikkens fortsættelse og gode drift.'4 Året efter i marts ansøgte frøken Ernst, om understøttelsen for fire år måtte blive udbetalt hende med 800 rd., »da samme, i den Tiid er bleven indsat til Afdrag paa hendes Gæld til Kongen«. Hertil resolverede kollegiet: »Det forbliver ved den kongelige Re­ solution af 1775 fremefter, hun kan bekomme 200 rd. for 1776«. 23. april 1777 fik frøken Ernst den glædelige meddelelse, at der var betalt 264 rd. 17 sk. mere, end hendes gæld til kongen beløb sig til. I mellemtiden var der sket følgende med hendes fordringer i Gravenhorst’s bo. Det Secrete Raad på St. Thomas meddelte 17. marts 1775, at det »fornøyede sig over, at dette Skifte kunde sluttes«,75 men det varede dog endnu en rum tid, inden svaret fra Vestindien indtraf, nemlig ved brev af 26. november 1776 til General-Toldkammeret, som videresendte det til Kommercekolle-

1 1 7