HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T General-Toldkammeret gik ind på fritagelse for rentes rente, der kun udgjorde 156 rd. 8^/2 sk., som frøken Ernst fik udbetalt samtidig med resten af hendes vestindiske fordringer. Kammerets udtalelse om, at det ikke ville befatte sig med sagen, hvis den skulle påankes, viser, at de var indstillet på, at frøken Ernst ikke ville være tilfreds med den skete regulering. Baggrun­ den for frøken Ernst’s utilfredshed kom frem i en opgørelse året efter, da sagen om de 13% decort var under ventilation. Det viste sig nemlig, da Gravenhorst’s plantage blev solgt ved auktion, at auktions-conditionerne var tilsidesat, så køberen agent Kragh i stedet for kontant betaling fik seks års kredit.79 De 1 3%, som frøken Ernst søgte oplysning om eller godtgørelse for, afstedkom en del skriverier både her og på de vestindiske øer. Det var en kilden sag, frøken Emst berørte. General-Toldkammeret gjorde det til en regel i 1776 at fra­ drage 13% af alle forsendelser på råsukker fra Dansk Vestindien for omkostninger (fragt, losning og oplagspenge, samt auktions­ gebyr) i København, men det faldt frøken Emst for brystet, idet hun 12. januar 1778 påberåbte sig, at de 13% »affordres hende efter coutume« og beregnedes hende af sukker, som var hjemkom­ met fra Vestindien, uden at hun vidste noget derom, og heller ikke havde haft tilsyn med varernes behandling. Hvis hun var blevet gjort bekendt med sukkerets ankomst, så havde hun overdraget det til en købmand her, som kunne have solgt det for hende med meget mindre tab. Som svar på hendes anke oplyste kollegiet, at kongelige reve- nuer og alt, hvad for Hans Majestæts regning indkom, remittere­ des i råsukker, hvorpå der i nogle år havde været tab, der blev anslået til 1 3 % ; som følge heraf kunne man ikke forvente andet end samme tab på frøken Ernst’s penge, når man indkøbte sukker,

” 9