HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T antal af den kongelige københavnske banks sedler måtte i »de kongelige Danske og Americanske Eylande have Cours og roul- lere«. De bancosedler, der her var tale om, skulle være indrettet ligesom de courserende sedler i Danmark på den ene side, og på den anden side lyde på vestindisk courant. Dersom sådanne sedler blev sendt til Europa, skulle de overalt blive modtaget for den sum, for hvilken de lød i dansk courant. Men så vidt man ved, fik forordningen dog ikke praktisk betyd­ ning udenfor de dansk-vestindiske øer, da risikoen med at sende pengesedler hjem til Danmark under datidens transportforhold var for stor, idet en pengeseddel, der endte på havets bund eller i lommen på en kapergast, var uigenkaldelig tabt. Veksler kunne man udstede i flere eksemplarer; hvis en af dem gik tabt, var risikoen ikke så stor. Sukker, som var den hyppigste betalings­ form, kunne forsikres. Begge de sidst omtalte betalingsformer var forbundet med om­ kostninger; den første med udgifter til vekselmægler, og den sidste med de tidligere nævnte omkostninger, som kammeret anslog til 1 3% . 81 Frøken Ernst vandt sagen om de 1 3%, idet kammeret under 30. april 1778 bevilligede hende, at pengene måtte udbetales. Det var et klækkeligt beløb, nemlig 2267 rd. 67^2 sk. vestind. cour., hun fik ud af sine anstrengelser. Det mest interessante i denne sag var, at frøken Ernst slog ned på denne kouturne, der i praksis betød, at General-Toldkamme­ ret beregnede sig de 13% af alle penge fra Vestindien, som gik igennem de kongelige kasser, uanset den herover anførte forord­ ning. Det fremgår tydeligt af den skrivelse, frøken Ernst fik, hvori hendes overskud angives til 330 rd. 21J/2 sk. vestind. cour., at de 13% blev beregnet på et tidspunkt, hvor kammeret ikke kendte noget til, om remissen blev sendt i råsukker eller i veksler, men

121