HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

K A J F O L T M A R dere«.87 Det var en fremgang på 689 rd. 2 mk. 7 sk. mellem de to år, hvilket hun var meget glad for, og mente, at hun nu havde overvundet de største fataliteter. Men det varede ikke så længe. 5. januar 1778 fik Plejeanstalten 20 års toldfrihed til at ind­ føre den rå hør, som den behøvede til sit hørhegleri. Kort efter klagede frøken Emst til Kommercekollegiet. Hendes lange klage omtalte de mange fortrædeligheder, hun havde at slås med; de mange dyre redskabers anskaffelse, folk til at oplære til nyt og ube­ rørt arbejde, urolighederne i Polen, som ikke alene havde forår­ saget utrolig høje hørpriser, men også meget slette varer, høj kurs og endelig en mådelig omsætning. Nu havde Plejeanstalten fundet for godt at avertere og falbyde i de kurante sorter, som udgjorde mængden af hendes omsætning. Tilmed skulle den hør, som var fabrikeret ved Hospitalet (Plejeanstalten) gøres efter hendes engelske måde. Om den lignede hendes, var en anden sag; skulle den blive meget bedre, var det ikke at undres over, da Ho­ spitalet havde mange fordele og hun slet ingen. Hospitalet havde store fonds, frit hus, brændsel, lys og folk nok til hjælp; og nu siges, at de får deres hør indført toldfrit. Denne fornærmelse, der overgik hende, ville forvolde ubodeligt tab, hvis den heglede og rå hør forblev usolgt, nu da priserne fandtes ca. 16% højere, efter breve hun havde modtaget fra Riga; så havde hun ikke anden tilflugt end det høje kollegium. Hvis den averterede handel alene var en selvtagen frihed, syntes frøken Ernst, at den snarest burde standses, ellers kunne med tiden al handel og alle fabrikker blive alene Hospitalets.88 I svaret fra Hospitalet siges det, at det var pålagt anstalten at oplære folk i hørrens rette behandling; dertil brugtes et større kvantum hør, end Hospitalets og stadens fattige spindere anvendte til arbejdet; derfor måtte Hospitalet sælge den overskydende mængde af heglet hør.8” Frøkenens klage foranledigede en kongelig resolution af 10. 124