HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T ringsskat, endog under trussel af execution, hvorfor hun til påske havde deponeret 2 rd. 5 mk. 7 sk. Hun havde nu skrevet til ma­ gistraten, som havde nægtet hende eftergivelse af denne skat. Nu var det hendes hensigt at bede det høje kollegium om fritagelse »for upassende og ufortiente paalæg«. Hun sagde, magistraten den 27. april 1767 havde befriet hende for dette, og »herefter jeg siden er blevet taxseret til det høyeste nogen Fabrikant giver«. Og nu får de mange »Fusker-Heglere« hendes uforbeholdne vrede ord: »under hvis Protektion disse offentlig selge og bedrager de Een- foldige med deres slette Vahre«, og »Jeg kunde vel selv skaffe mig Ret over disse uberettigheder, men da nesten alle henhører under pøbelen, vil jeg nødig have med Dem at bestille, allerhelst da det tilkommer Magistraten og Politie-Anstalter at forhindre denne utilstædelige Handel«.92 Magistraten svarede kollegiet, at så længe frøken Ernst vedblev at bruge næring ved hørsvingeri, kunne de ej fritage hende for at betale i proportion med andre, der driver borgerlig næring, da enhver, der bruger den næring at hegle hør og blår og sælger disse, må ligesom andre borgere konkurrere til de 2000 indkvarte­ ringsportioner, der årlig efter kong. allernådigst befaling lignes på den borgerlige næring. Magistraten mente heller ikke, at sollici- tantinden burde fritages, så længe hun drev denne næring.93 Man mærker på frøken Ernst i det efterfølgende, at hendes nerver ikke er så gode mere; hun er træt af besværlighederne, som hun også giver det udtryk i sine breve: »Min Fordeel er saa ringe, og mit Arbeyde saa besværligt, at jeg snart kan kiedes ved en Fabrique, hvorpaa synes ikke at reflexeres, og som giver mig saa mange Besværligheder at bestride, hvilke jeg maae see, jeg kan lempe mig efter«.94 Også sit helbred omtaler hun i januar 1778, hvor hun siger:

1 2 7