HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

K A J F O L T M A R Regeringen på St. Thomas klagede over ham til kollegiet og indstillede, »hvad Samme maatte finde for godt at foranstalte for at bringe en Mand til Lydighed, der allerede forhen ustraffet haver viist sig overhørig, imod Øvrighed og dens igientagende Befalinger«.10' Kollegiet indhentede responsum fra kammeradvokaten over »Seybecks Uartighed og Overhørighed imod Regeringens Ordre«. Kammeradvokaten mente: først burde regeringen og advocatus regius have brugt de våben, de havde i hænde, til at tvinge »denne uartige Debitor« til at gøre regnskab; Seybeck skulle have været fjernet, og i retten burde have været fremlagt den på St. Thomas hos frøken Ernst skete executionsforretning, som indeholdt kongens adkomst til frøken Ernst’s udestående; der skulle have været ned­ lagt påstand over Seybecks betaling til kongen som executions- haver til frøken Ernst’s opgivne 9950 rd. 2/2 sk., og endelig måtte Seybeck betale eller erkende regningen og på sådan måde aflægge rede og rigtighed; dette var det eneste, der stod tilbage at gøre. Man var ikke længe om at straffe Seybeck for hans ulydighed og overhørighed. Den 26. august 1775 indløb til Kommercekolle- giet i København en meddelelse om, at procurator Seybeck på St. Croix ved overretten var dømt fra sin bestalling.108 I mellemtiden havde frøken Ernst intet hørt om sagen imod Seybeck, så hun tænkte selv på at søge sagen inddrevet, da hun fik den glædelige nyhed fra kollegiet, at hendes sag mod Seybeck var blevet ført og pådømt, og at der af hendes tilgodehavende var incasseret 3505 rd. 5 2/5 sk. dansk courant foruden renter. Frøken Ernst indsendte sin ydmygste taksigelse til det høje kol­ legium, men - og det er karakteristisk for hende — som næsten altid, når hun opnåede en begunstigelse, sluttede hun sit takkebrev med et »men«. 132

Made with