HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

T A N C R E D I K Ø B E N H A V N

Den venlige Oehlenschlåger besindede sig dog og gav senere digtet en efterskrift, hvori det hedder: »Saadan jeg dømte før, med Ret og Skiæl; Othello siden, Moses, Wilhelm Tell Gav om Rossinis Aand langt bedre Mening; Der enes Frugtbarhed af Melodie, Siboni fortsatte troligt med at opføre Rossini-operaer; sådan kom i hastig følge »Den heldige List«, »Den tyvagtige Skade« og »Barberen i Sevilla«, men med vekslende resultat, således blev »Skaden« pebet ud, hvilket dog vist mere var en demonstration mod Siboni end mod Rossini. Oehlenschlåger fortæller i sine erin­ dringer,1” at kongen var meget fortrydelig herover og mente, at digteren havde en finger med i spillet. Under en samtale foreholdt han ham dette. Oehlenschlåger svarede, at kunstens tempel var ham helligt, og at han derfor ikke havde noget med dette at gøre, hvortil Frederik V I bemærkede, at han troede på denne forklaring, da han anså Oehlenschlåger for en brav mand. I årene efter 1820 konkurrerede »Tancredo« og »Jægerbruden« om publikums gunst. Ved udgangen af 1829 havde »Jægerbruden« haft 32 opførelser, medens »Tancredo«, regnet fra premieren i 1820, kun havde haft 29, og medens »Jægerbruden« holdt sig på Det kongelige teaters repertoire, er »Tancredo« gået helt i glemme. Debatten om Rossini og »Tancredo« døde ud i København, men ude i Europa, ja endog i Amerika20 fortsatte striden om denne opera eller om dens komponist. Især i Paris blev debatten liden­ skabelig, og den blussede kraftigt op, da Rossini i 1823 to§ bopæl her og blev hyldet så kraftigt, så det nærmest kan sammenlignes med det, der i dag bliver en filmstjerne eller mesterbokser til del. I 5I Med Hierte, Charakteer i Harmonie, Og herlig er slig søsterlig Forening«.