HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

J A N S T E E N B E R G kommende byggeri blev der derfor først gjort et skrabet projekt uden pynt af nogen art.2 Det synes dog ikke at have fundet bifald ved hove og var næppe heller efter menighedens smag. Alle parter synes derefter at være enedes om et mere værdigt forslag, tegnet i monumental stil med en stor pilastersmykket façade og et pynteligt spir. Hvem var mester for dette udkast? Det gik her som så ofte i ældre tid, at de første forhandlinger førtes mundtligt bag lukkede døre, hvor arkitekt og bygherre har forhandlet sig til rette, uden at noget skriftligt er nedfældet derom. Som Christian Elling engang træffende har sagt: først når ordren til byggearbejdet var udstedt, begyndte papirerne at yngle. Så får vi meddelelse om, hvem der var murmester, tømrer og blytækker; det vrimler med kontrakter og regnskaber, men den, der fra første færd har formet bygnings­ værket og udført den endelige tegning dertil, forbliver anonym. Omtrent sådan gik det også ved Reformert Kirke, da den blev opført i årene 1688 og 1689. Bygmesteren nævnes ikke direkte ved navn, men han omtales under sådanne omstændigheder, at man forholdsvis let kan få navnet afsløret. Ifølge den bevarede byggekontrakt3 blev arbejdet ledet af de to brødre Frederik og Nicolai Müller. De er da også hyppigt blevet opfattet som kirkens arkitekter. Men med urette. Kontrakten viser tydeligt, at de som entreprenører skulle udføre et projekt, der var udformet af en anden, og denne anden er - som så ofte - ganske anonym. Kontrakten røber dog, at den mester, der havde gjort bygningstegningen, skulle have opsyn med, at alt blev udført i over­ ensstemmelse dermed. Og videre kan man af kontraktens ord læse sig til, at stenhuggeren har syslet med tegninger vedrørende faça- den. Heri behøver der ikke at ligge noget særlig påfaldende. Det hændte ofte, at en stenhugger kunne møde op med sin egen ar­ bejdstegning, hvis arkitekten på sit projekt blot havde antydet et 14