HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G for at skaffe Danmark-Norge nogle af de smukke ovntyper, man hidtil havde importeret sydfra. Kunstakademiet lod hofbygmester Nicolai Eigtwedt få overopsyn med fabrikken, og sammen med generalbygmester Hausser øvede han sin indflydelse på fabrikkens produktion. Det var imidlertid billedhuggere og dekoratører, som udformede ovnens detaljer. Den ovndel, Bymuseet har været så heldig at få, er grønglaseret, og af regnskaberne ved man, at fabrikken i 1 740 købte gul og ko­ boltblå farve, så man var klar over, at der var udgået grønglase- rede ting fra fabrikken; men hidtil har man kun kendt den fra beskrivelser, og da ovndelen dukkede op hos antikvitetshandler Er­ ling Schroeder, var der intet, der sagde, at den stammede fra Blå­ tårnsfabrikken. Imidlertid blev den forevist for vor største nuleven­ de kender af danske fajancer, museumsinspektør Kai Uldall, der straks erklærede, at den kunne være fra Blåtårn. Der gik nogen tid, og en dag fik man den tanke at sammenligne den nyerhvervede ovndel med illustrationer af lignende ovne og opdagede da, at den har hørt til en ovn ganske magen til en i sin helhed bevaret ovn, der findes på godset Ledreborg ved Roskilde. Ser man nøje på ovndelens glasur, vil man lægge mærke til, at der på forsiden af den er ganske svage striber af blåt, noget der bekræfter, at glasuren er fremstillet af blandede farver. De blå spor stammer nemlig fra farvestof, der ikke er blevet omhyggeligt nok knust før brændingen. Fabrikken har også lavet andet end ovne, og det, den i dag er bedst kendt for, er vel de vægfliser, hvis prydelser, midtmotivet, hjørnerne i form af stjerner og kanterne, er i relief. Ved Bymuseets udgravning i Store Kongensgade-Fabrikkens tomt blev det imid­ lertid fastslået, at også denne fabrik har fremstillet sådanne fliser, se iøvrigt artiklen »Årets fund« side 169 i årbogen. Mindre kendt er det store antal af havevaser og urtepotteskjulere, som er udgået 166