HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G koen, ville det nemmeste være at få en traktor med en mindre gravemaskine til at foretage de nødvendige snit, så man kan loka­ lisere de bedste lag på den korteste tid. Vi fik fat i en maskine, gravede i grunden og lagde nogle snit, som klart viste, at systemet var rigtigt, men at der ikke på det sted var den forventede mængde skår at finde. Heldet tilsmilede alligevel graveholdet. I en niche i en munkestensmur nede i jorden var der stillet en del flasker ind sam­ men med nogle glas og ostindiske kopper. Overraskende nok var her også en lille sandstensfigur, uden hoved ganske vist, og et lille blå- og rødfarvet glas, sandsynligvis fra Venedig. Alt fra ca. 1750. På Esplanaden foretog gasværkerne en gravning på strækningen fra Amaliegade til Bredgade. Her blev der gravet med hånden, og også her kom der ting for dagen, der var kørt ud fra fabrikken i Store Kongensgade. Men fundene herfra havde Nationalmuseet forbeholdt sig. Til slut skal det nævnes, at der sidst på året blev gravet på Høj­ bro Plads. Varmeværkerne skulle føre en varmekanal igennem, og det giver i regelen et godt bredt snit, og det sted, der gennem tiderne har været byens hjerte, måtte naturligvis undersøges. Ved branden sidst i 1700-tallet blev området her stærkt hærget og aldrig genopbygget. Sådan opstod pladsen. De mangfoldige kældre, som gravningen nu i vinter gennemskår, blev opmålt og undersøgt. Det var forbavsende ting, som kom frem. At ikke alle fundene kom i Bymuseets eje, skyldes, at der ikke, mens disse linjer skrives, findes en effektiv lov, der med klare ord siger, at ingen privatperson må tilegne sig de ting, som ligger i jorden. Med den største beklagelse må museerne derfor gang på gang opleve, at såkaldte erhvervsarkæologer, som går fra gravning til gravning og fra byggeplads til byggeplads, overbyder museerne, idet de afkøber arbejderne deres fund for at skaffe »varer« til handlende og samlere af antikviteter.

174