HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

R E P L I K

A F H E N R Y B R U U N

Der er al grund til at være kontorchef Stjernqvist taknemlig for ovenstående supplement. At hans fornyede og flittige arkiv­ undersøgelser ikke blot har bragt nyt stof frem, men tillige (s. 182) medført visse korrektioner af detailler i min fremstilling, må jeg erkende og acceptere. Om disse rettelsers betydning vil der kunne være delte meninger. Navnlig må jeg bestemt fastholde, at en begravelse i go’erne ikke kan være foregået, som Chr. Christensen skildrer den. De herimod af H. S. påberåbte bestemmelser har først og fremmest taget sigte på medlemmer af de fra folkekirken afvigende trossamfund, og man har under ingen omstændigheder tolereret, at andre end den lutherske gejstligheds præster talte ved jordefærd på de almindelige kirkegårde. Om dateringsspørgsmålet kun dette: Henføres episoden til 1890-91, er Bertel Hansen, Johansen og Kaufmann inddigtede. Det styrker ikke tilliden til beretningen. Fhv. forretningsfører Mikkel Christensen, der har kendt Chr. Christensen godt, har meddelt, at han så tidligt som ca. 1904 har hørt denne fortælle, at en af politiet dræbt mand fik en stor be­ gravelse, vistnok på Assistens kirkegård, ved hvilken lejlighed en ung mand fra samme ejendom som den afdøde talte. Sammen­ holdt med den nu fremdragne manuskriptside (s. 188 f.) og navn­ lig med fru Bjarnholts vidnesbyrd (s. 185) må dette siges at tale for, at der bag beretningen om jordefærden (men ikke om drabet) ligger en spinkel kerne af sandhed, en »begravelse af særlig karak­ ter«. Men om liget i den kiste, som fru Bjarnholt (i Land og Folk, 6. jan. 1966) hævder at have set i gården til Nordvestvej 32, vides indtil videre kun eet: Det var ikke slagter Eriksens.

190