HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

A N M E L D E L S E R nye metal ulykkeligvis kun på dansk i 1825. Med megen styrke fremhæver Kjølsen, at det var Ørsted og ikke den tyske kemiker Wohler (18 2 7 ), der har æren af først at fremstille aluminium. Som kyndig historiker redegør han ikke blot omhyggeligt for Ørsteds i og for sig elegante løsning at gå en genvej via et metalklorid - moderne forsøg har vist metodens brugbarhed - men han på­ viser også, hvordan den fejlagtige opfattelse kunne opstå, og Ørsteds opdagelse blive negligeret i det meste af den videnskabelige litteratur. Årsagen må søges dels i en meningsforstyrrende trykfejl i den trykte redegørelse, dels i Ørsteds fastholden ved sin særegne terminologi, der ikke slog igennem og sluttelig forekom uforståelig. Kjølsens bevisførelse synes definitiv. En del af Ørsteds møbler og apparater er bevaret og har hidtil været in­ stalleret i en mindestue i Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade. Kjølsen fore­ slår forskellige udvidelser og kompletteringer i forbindelse med en kommende flytning. Her rejses da naturligt spørgsmålet om det lille museums fremtid. Alene vil det have svært ved at hævde sig. Lettest ville det vel være, om det kunne indgå i et af de bestående museer, men lykkeligst, om det kunne danne grundlaget for et kommende dansk museum for naturvidenskaberne på linie f.eks. med det udmærkede museum i Leiden. Ved indgangen til Københavns Universitets solennitetssal står blandt univer­ sitetets data, at i 1859 åbnedes universitetets kemiske laboratorium, nemlig den bygning i Ny Vestergade, der nu rummer Nationalmuseets konserveringsanstalt. Ved ihærdige undersøgelser er det lykkedes Kjølsen at vise, at der har været adskillige universitetslaboratorier forud for 1859, nemlig 1778-1806 i Skiden­ stræde (Krystalgade), 180 5-13 i Østergade 52, 18 13 -19 i Thotts Palæ, 1819- 23 i Nørregade 2 1, 1823-29 i Studiestræde og efter 1829 i St. Pedersstræde i union med den polytekniske læreanstalt, en union, der kom til at vare i 134 år. Det er lykkedes for Kjølsen ikke blot at få fastslået disse glemte institutters eksistens og hjemsteder, der bestemmes helt nøjagtigt for både bevarede og forsvundne bygningers vedkommende. For et par af de sidste ønsker Kjølsen stederne markeret, diskret, men tydeligt. Med prisværdig sporsans er det lyk­ kedes at finde frem til virkningsfuldt hidtil ukendt eller bortgemt billedstof, således hele fire billeder af det første laboratorium chymicum i det daværende Skidenstræde, som ellers helt var gået i glemme. Gengivelsen af dette billedstof, som tolkes sikkert og koncist, gør, at bogen i forbindelse med de gode kort, som den også indeholder, yder meget værdi­ fulde bidrag til lærdomsstadens topografi. Overfor disse tungt vejende fordele betyder det mindre, at de exacte viden­ skaber ved Københavns Universitet før 1800 uretfærdigt skildres som ude­ lukkende præget af forældet læsning og tom spekulation, at Kierkegaards

193

13