HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

A N M E L D E L S E R om Nationalmuseets samling af lavssager, af hvilke de fleste stammer fra hovedstaden, og alle fortæller om en verden, der vil være ukendt for mange af læserne. Selv blandt håndværkere er der adskillige, der ikke ved noget om de skikke, lavssagerne bringer bud om, men der er nu også gået over 100 år siden de oprindelige lavs ophævelse. Bogen giver de elementære oplysninger om de gamle håndværks organisa­ tion, og betegnelser som stueskilt, lydhammer og sækbrædt (zechbrædt) vil for mange dække over tågede og ubestemte begreber, som Poul Strømstad nærmere forklarer, og Mads Stage instruktivt skildrer i sine tegninger, så den er en udmærket vejleder for den, som uden forkundskaber vil sætte sig ind i det danske håndværks historie. For et dybere studium er den for kort­ fattet, og at dømme efter det sidste kapitel er det bogens vigtigste hensigt at tjene som vejledning til et besøg i lavssamlingerne i Prinsens Palæ. Det er særlig det 18. århundredes lavsvæsen, der præger Nationalmuseets samling, og korrekt er der anført de grundlæggende arbejder af C. Nyrop om Haandværksskik i Danmark (fra 1903) og af Bernhard Olsen om lavs­ sager i Tidsskrift for Kunstindustri 1888-89. Uden dem og anden til sagerne knyttet tradition ville tingene ikke have stor historisk værdi, men denne over­ levering er delvis mundtlig, og med rette mobiliserer forskningen sin skepsis, så snart den skal bygge på de folkelige kilder, der er repræsenteret i den mundtlige fortælling. Selv om de enkelte skikke ikke har forandret form, kan de have skiftet indhold, og der er vist grund til at advare mod at tage en­ hver beretning for gode varer uden først gennem flere samstemmende kilder at have sikret sig deres pålidelighed. Særlig er der årsag til at frygte den romantik, der nu omstråler det gamle lavsvæsen, og som har bevirket, at man uden grund bruger den forældede stavemåde laug om organisationerne, som om de blev mere ærværdige herved. Det ville formentlig være mere frugt­ bart at opfatte lavene som håndværkets forsøg på at hævde sig i købstæder- nes stive sociale milieu. Derved forstås bedre svendenes uafladelige stræben efter opsigelsesfrihed og andre goder. Denne tendens kommer også til udtryk i lavenes indre liv, men forhindrer ikke, at man under beskedne former slog sig løs, således som Poul Strømstads smukke bog overbevisende fortæller det. Helge Søgaard. Breve fra og til Ole Worm. I. 160 2-1636 (Nr. 1-6 2 1). Oversat af H. D. Schepelern. Under medvirken af Holger Friis Johansen. Kbhvn. 1965. 388 s. ill. Latinen forsvandt på ingen måde med reformationen. Den var fortsat de lærdes sprog, endda forbedret efter klassiske forbilleder og derfor vanskeligere

T9 7

Made with