HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

A N M E L D E L S E R hører om. Amager var ellers det sted, hvortil Worm i efteråret 1 6 1 6 havde trukket sig tilbage for at genvinde sine kræfter, der var brudt sammen under travlheden (s. 14 ). Af andre københavnske nyheder kan nævnes omtalen i foråret 1628 af et voldsomt uvejr, der hærgede byen (s. 140 f.). Om pestens hærgen taler Worm, der jo praktiserede som læge, flere steder i bindet; det fortælles gerne, at Worm selv forblev i København for at stå de syge b i; det gælder utvivlsomt også oftest, men i foråret 1626 synes han dog med mange andre at være taget til Roskilde (s. 102, 106). Om universitetsforholdene i København gives naturligt nok mange oplys­ ninger; ligesom Worm som forfatter adskillige gange omtaler datidens bog­ trykkere, gennemgående kritisk. T il Sir Henry Spelman i London skriver Worm således i 16 3 5: »Udentvivl vil du i Nederlandene finde bogtrykkere, som er raskere til at udgive, end hos Eder; thi jeg ser, at de skrider frem i samme sløve skridtgang som vore, og at de ikke bryder sig saa meget om sjældne og nyttige bøger som om dem, der er fordelagtige for dem selv og salgbare blandt pøbelen. Deraf kommer det, at ogsaa mine afhandlinger om de gothiske bogstaver og mindesmærkerne affattet med runeskrift endnu un­ dertrykkes« (s. 329). Brevene afspejler udviklingen i Worms interesseområde meget godt; op­ rindelig var han stærkt optaget af medicin, anatomi og botanik, siden vok­ sede interessen for oldhisiorie, runologi o.l. Betegnende er korrespondancen med islænderne, der først rigtig slår igennem i 1629, efter Kejserkrigens op­ hør. Foruden oplysninger om oldhistorie er der menneskeligt fængslende stof i disse breve med deres oplysninger om islandske studenter, om slette kår for præsterne i Island og vel i det hele for videre kredse dér og om de ind­ byrdes stridigheder deroppe, hvori Worm hurtigt bliver den, der skal hjælpe til rette; man undser sig heller ikke for at »smøre« Worm. Arngrim Jonsson på Holar slutter således sit brev af 17. aug. 1630: »Min hr. velynder. Hvis der ved en bedre lejlighed kan opnaas noget for vor hr. Illugi, hvor ukendt han saa end er for de store, saa skal det ikke mangle paa taknemmeligheds- tegn at sende til hr. doktoren. Lad det være en tønde smør eller noget saa- dant«; brevskriveren tilføjer dog: »Ovenstaaende har jeg mere skrevet paa et vink af ansøgeren end af mig selv: For i nogen maade at tilfredsstille ham. Hr. velynder maa handle efter eget skøn« (s. 222 f.). Magnus Olafsson på Laufas tilbyder også 1635 islandske varer (s. 3 5 1) , hvorefter han går over til at virke for, at sønnen kan få noget af domkirkens jord. Forholdet var det, at Ole Worm havde en udmærket forbindelse med kansleren Christian Friis, der også var meget historisk interesseret (se f.eks. 46, 102, 149, 2 6 1), og gennem ham kunne han udvirke kongebreve til gunst for sine islandske medhjælpere. Deres »gaver« til ham bør — i tidens ånd — næppe bedømmes

1 9 9