HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

J A N S T E E N B E R G aflange kirkebygning med valmtag og tagrytter, selv om der i flere enkeltheder (f.eks. med hensyn til placering af alter og prædike­ stol) er afvigelser fra det mønster, der blev givet af Brockam. Vi kan således nævne kirken i Citadellet fra 1705 som den, der kom­ mer skemaet nærmest, også i tid; lidt senere er Fredensborg Slots­ kirke, den reformerte kirke i Fredericia og Hornbæk Kirke; end­ videre har typen haft betydning for udformningen af institutions­ kirkerne ved Vajsenhuset og Børnehuset på Christianshavn. Hen­ rich Brockam kom altså vistnok til at danne skole. Derimod har vor bygmester næppe haft indflydelse på udform­ ningen af kirkens indre. Han har skabt rummet, men kontrakten med de to brødre Muller holder alt inventaret udenfor. Man må regne med, at kirkens præster og menighedens ældste her har haft deres ganske bestemte ønsker og har ladet dem gå videre til de håndværkere, der fik med indretningen af pulpiturer, stolestader, prædikestol og alterbord at gøre. Opstillingen af stole med faste bænke langs rummets sider, to store blokke af stolestader i midten af gulvet og prædikestolen ved den vestre langside, medens pul­ piturer løb langs tre af rummets sider - det er et skema, der var godt indarbejdet i hollandske menigheder, og som navnlig var klart udformet i Mennoniternes kirkesal B ij’t Lam i Amsterdam.8 Men alt dette behøver Henrich Brockam ikke at have beskæftiget sig med. Hans opgave var ene den at omdanne et skrabet projekt til en monumental bygning, som den reformerte menighed kunne have ære af, og den opgave har han da også løst. A f hans kortvarige virke i København står endnu to monumen­ ter, den Reformerte Kirke og hovedportalen til Vor Frelsers Kirke, medens hans tredie værk, præstegården i Gothersgade forsvandt ved branden 1728. V i kan tilføje, at Reformert Kirkes arkivalier røber endnu en detalje ved hans levned. Hans dødsdag,9 der hidtil har været ukendt, var 27. november 1697.