HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N pleje af sårede og syge, ved reparation af udrustning og klæder og til tider ved madlavning, der ellers påhvilede marketenterne. Disse koner havde gennemgående et meget dårligere ry end knægtene, da mange ikke lod en lejlighed gå tabt til at stjæle og rapse. Det var derfor naturligt, at kongerne efter slutningen af et felttog eller en krig hurtigst muligt sendte de hvervede regimenter ud af deres riger og lande, og først lod dem aftakke, når de var kommet godt over grænserne. Men følgen var, at riget kort efter afslutningen af en krig stod uden uddannede tropper. Før indførelsen af enevælden havde Danmark i fredstid kun det nødvendige antal af faste folk: flådens bådsmænd, Holmens hånd­ værkere, Tøjhusets bøsseskytter, kongens drabanter og lensmænde- nes vagter på slottene. I København boede de fleste af disse folk rundt om i byen, medens Holmens folk hovedsagelig var samlede i de Gamle Boder omkring Admiralgade og tilstødende stræder, indtil den største del efterhånden flyttede ud i Ny Boder. Nogle af børnene fik i disse tider en del undervisning i kristendomskundskab og en lille smule læsning, medens kendskabet til skrivning og reg­ ning var minimalt. Følgen var, at de skibsdrenge, kongen måtte antage til flåden, nærmest var uvidende i disse fag. Christian IV oprettede derfor en skole for pødiker (skibsdrenge) i Bremerholm Længe.1 Skolemesteren skulle i løbet af i / 2 år oplære 12 pødiker i at læse og i nogen måde at skrive, såvel som begyndelsen af Tegne­ kunsten. Når holdet var færdigt, skulle han straks begynde med et nyt hold. Ud over disse 12 pødiker måtte han antage flere elever, når forældrene ville betale ham 2 skilling ugentlig. For at forbedre hans indtægter fastsattes samtidig, at han skulle have 1 mark, når der ringedes for lig, og 2 mark for at synge for lig med børnene, men af disse sidste skulle dog den ene mark bruges til papir til bør­ nenes undervisning. Belært af dyrekøbt erfaring oprettede man efter indførelsen af

23

Made with