HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N dog efter Store nordiske Krig, idet koner og børn fremtidig skulle blive i garnisonerne, og kompagnierne kun medtage seks kraftige, omgængelige og helst barnløse koner for at passe vask, syning og de syge soldater. Et vist antal af disse hvervede soldater var som sagt gifte, og børnene har naturligvis fået undervisning hos deres sogns kateketer, der ofte måtte undervise gratis mod et vagt løfte om med tiden at få et kald. Da Citadellet Frederikshavn var blevet bygget uden for København, blev kantoren samtidig3 skolemester for de derboende børn, og en lignende ordning fandt også sted i Rendsborg, hvor soldaterne var indkvarterede i stokke, som Kastel­ lets, i fæstningens voldgader. Omkring år 1700 fandt der undervisning sted ved Helligånds Kirke,4 medens Holmens Kirke dels havde den gamle skole i Bre- merholms Længe, dels en i Nyboder. Kort efter stiftede sognepræ­ sten ved Nicolai Kirke, den senere biskop Christian Worm, en skole, og da kongen gav tilladelse til fire gange om året at udstille bækkener, bredte skikken sig hurtigt til alle byens kirker. Ved for­ ordningen af 1706 om De fattiges Væsen befaledes, at forældrene i København og de andre købstæder skulle holde deres børn til skole, og at man på landet skulle stræbe efter at få oprettet skoler. Citadellets sogn var kun ringe og fattigt, og 17 14 bestemte kongen derfor, at kantoren måtte beholde alle bækkenpengene og endog skulle have 40 slettedaler fra Garnisons Kirke. Det syntes komman­ danten i København var for hårdt mod kantoren ved Garnisons Kirke og foreslog afgiften sat ned til 30. Flådens chef, generalad- miralløjtnant greve Gyldenløve, mente ikke, at flåden trængte til flere skoler end de to, hvoraf Bremerholm Skole, ud over pødi- kerne, kun underviste nogle få drenge, hvis forældre boede i de Gamle Boder i Laksegade, Hummergade og Dybensgade. I 1720 sluttede Store nordiske Krig, og man opløste nu en del regimenter, medens de tilbageblevne fordeltes til faste garnisoner,

2 5