HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N Skønt kongen12 egenhændig havde skrevet til de forskellige grup­ pers delegerede, var det ikke lykkedes at blive samlede om en en­ stemmig indstilling, men der fandtes hele seks mindretalsforslag. Dette førte til, at kongen den 8. maj 1733 udstedte en anordning til de fattiges væsen, landetatens og søetatens generalkommissaria­ ter, hvori han beklagede, at de ikke var blevet enige. De militære fonds skulle påtage sig at forsørge alle militære fattige mænd, kvin­ der og børn, som ikke, siden de forlod tjenesten, havde ernæret sig i to år ved en eller anden borgerlig næring, og hertil skulle såvel Krigshospitalets som Søkvæsthusets kapitaler bruges. Konventhuset og Pesthuset skulle beholde de indtægter, de hidtil havde haft, und­ tagen de 1200 rdl., kongen havde betalt til Pesthuset for fattige garderes og grenaderers enker og børn, idet denne sum skulle afgå fra de civile kasser, men stadig bruges efter den oprindelige bestem­ melse. Kongen pålagde til sidst de enkelte myndigheder ufortøvet at lægge hånd på værket. Direktørerne for Krigshospitalskassen indstillede 27. juni 1733 om tilladelse til at oprette et spinderi af hør og blår med tilhøren­ de væveri på Ladegården, og foreslog hærarkivar Simon Schmidt som leder af fabrikken.13 Skønt den kgl. bevilling først underskreves den 6. juli i Christiania, udsendte de allerede den 1. juli 1733 to meget lange instruktioner, den første til Simon Schmidt som in­ spektør for Ladegården, hvor de agtede at samle alle almisselem­ merne og indrette en fabrik, og den anden for Johannes Printzlau som skolemester for Vestre Militaire Skole. Instruktionen for Schmidt omtalte først, at han skulle overtage bestyrelsen af Ladegårdens bygninger og indsende forslag til even­ tuelle forandringer, istandsættelser og nyanskaffelser af såvel fast som løst inventar og føre nøje bøger over folk og materiel. Som eksem­ pel herpå omtaltes hør. Han skulle modtage alle af militærstanden, der sendtes til ham som opbragte eller som meldte sig frivilligt, og

33

3