HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

G O R D O N N O R R I E underdyner og 48 hovedpuder. A f børnetøj fandtes bl.a. 105 særke, 91 tørklæder, 67 kyser, 77 hatte, 120 forklæder, 90 trøjer, forskel­ lige kjoler, 36 snøreliv o.s.v. Som løn fik hun 100 rdl., nogle værel­ ser til eget brug, 20 favne bøgebrænde, 20 læs tørv, 8 lispund lys, 7 skilling daglig til kost for hvert barn, men kun 6 skilling til gang­ konerne. For hver pige, hun antog til pasning af børnene, fik hun 25 rdl., men vaskekoner måtte hun selv betale. Hun skulle antage de børn, der afleveredes til hende, passe og pleje dem vel med den nødvendige mad og drikke, renlighed og vask. Hvad maden angik, skulle hun forhandle med den beskikkede læge, den skulle være tilpasset børnenes alder og sundhed, være rigelig, være velkogt, ikke for meget saltmad og især ikke flæsk, men nogle gange om ugen suppe og anden fersk mad. Til hjælp fik hun to gangkoner og en pige for hver 20 børn. Drenge og piger skulle sove i hver sine værelser, ja, der var endog særlige værelser til nogle officersbørn. Når børnene blev store nok, skulle de følges til og fra skole af en af pigerne. Hjemme skulle de lære at strikke, sy og reparere deres tøj, drengene både lære at stoppe strømper og bøde deres uldne klæder, kun fodtøjet skulle flikkes hos en sko­ mager. Når børnene nærmede sig konfirmationsalderen, skulle ple­ jemoderen indberette derom, for at man kunne finde en læreplads for drengene. Om en af pigerne oplystes, at hun til konfirmationen fik et par nankings smækker, et tørklæde, et halsbånd, en blomst, et par ørenringe, et par handsker, et par armbånd og en grøn stof­ fes kjole. Driften af Ladegården gik trods al omhu og flid ikke så let som ventet, og direktionen for Krigshospitalet tog hver dag derud, skønt gården var »så meget langt fraliggende«. Man bad derfor 26. marts 1734 om at måtte engagere to kyndige forretningsmænd, rådmand og kommerceråd Herman Henrik Konemann og køb­ mand Herman Lengerken Klocker til uden vederlag at føre tilsyn 40

Made with