HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

G O R D O N N O R R I E obersterne og sjælesørgerne. Som omtalt tidligere havde biskop Worm udtalt, at det fornødne kunne læres i løbet af en halv dags skolegang, nu forlangtes i o til 8 timer daglig, så der var kun kort tid til hjælp ved arbejdet for hjemmet. Skulle man søge frem til en forkortelse af skoletiden, måtte man kunne pege på det over­ flødige. De fleste af drengene trådte naturligvis i fædrenes spor og blev soldater, og her ville det være heldigt, at de var dygtige til læsning, skrivning og regning, da næsten alle de hvervede var anal­ fabeter, og det betød på den anden side for drengen, at hans muligheder for at blive befalingsmand blev større, og derved steg også hans udsigter til at få højere lønning. Men sproget i hæren var fra gammel tid tysk, så undervisningen i dansk syntes over­ flødig. Alle vidste, at Løvenørn og hans nærmeste medarbejdere absolut var for danskundervisningen, og at han i den retning havde god støtte hos kongen. De utilfredse synes derfor at have valgt den tyske gamisonspræst Grothaus til talerør. Pastor Albrecht Gabriel Grothaus indsendte den 12. april 1736 en lang indstilling om skolerne, hvori han udtalte, at Garnisons Kirkes kantor førte et »ärgerliches Leben«, hvorfor han ikke kunne bruges til at katekisere. Kateketen var en stille og flittig kandidat, men da han var danskfødt, kunne han trods al flid kun katekisere dårligt på tysk. Kastelskirken havde en eksemplarisk og flittig mand, født i Haderslev og derfor begge sprog mægtig, men han var så optaget af skolegerningen, at han ikke kunne afse tid til at katekisere. Kantoren ved kirken på Christianshavn kunne ikke tysk, og skønt han lod sine »sangerdrenge« opvarte ved tysk guds­ tjeneste, kunne ingen lære tysk hos ham. Om Krigshospitalets 4 skoler udtalte han kun, at det var direktionen, der havde ansat lærerne. Derefter fremsatte han en del kritik, dels havde præsterne ingen indseende med ansættelsen af de fire skoleholdere eller deres 42