HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N foreslog kommandanten i Citadellet, at børnene blev optaget i en af de københavnske militære skoler mod, at han overlod den de penge, der indkom ved salget af passertegn til at ride og køre gen­ nem Citadellet eller spadsere på dets fæstningsværker.41 I Køben­ havn var den oprindelige »Sydre Skole« i 1786 blevet flyttet fra Christianshavn til Store Kongensgade, men nu lå den i Bredgade i en bygning på Opfostringshusets grund - i Christians Plejehus5 gamle brændegård - og 1794 fik skolen ordre til at optage bør­ nene. Bygningen af kaserner var gået i stå efter opførelsen af Sølv­ gadens Kaserne, men 1785 nedlagdes orangeriet på Rosenborg, og bygningen blev indrettet til kaserne for Livgarden til Fods. 1790 købtes en grund på Strandgade på Christianshavn, hvor artilleriet derefter fik sin kaserne. 1796 blev Husarkasernen på Toldbodvej taget i brug, og 1798 fik Livgarden til Hest sin kaserne mellem Frederiksholms Kanal og Philosophgangen med ridebane i Holcks Bastion. Der blev nu en pause på fire år, men 1802 blev der ind­ viet en infanterikaserne i Kronprinsessegade, der blev skåret ud af Rosenborg Have, hvorfor kasernen ofte betegnedes som Rosen­ borg Kaserne. Samme år byggedes endnu en infanterikaserne i Store Kongensgade på Christianshavn, den nuværende Wilders- gade, og Overgaden neden Vandet. Dermed kunne indkvarterin­ gen hos borgerne høre op, og da kasernerne lå tættest samlede om kaserneskolen, blev Bredgadeskolen overflødig.42 På denne tid var Københavns Fattigvæsens skoler under voldsom udvikling, og da det manglede en skole i stadens østre del, sluttedes 1801 en kon­ vention mellem Krigshospitalet og Fattigvæsenet, hvorefter Bred­ gadeskolen blev overtaget af Fattigvæsenet med alt inventar samt en årlig sum på 500 rdl. til skolens vedligeholdelse. Desuden be­ stemtes, at garnisonens børn skulle fordeles til den skole, der var bekvemmest for dem. Undervisningen skulle omfatte skrivning,

63

Made with