HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N ningen ophørte og hæren udelukkende skulle rekrutteres fra land­ befolkningen. På grundlag af denne ordning indførtes derefter en ny hærplan, hvorefter de indkaldte rekrutter skulle gøre fast tje­ neste i to år og derefter stå i nummer i linien i de følgende fire år og i denne tid forrette tjeneste i 28 dage. Denne gennemgribende ændring af hæren fra halvvejs hvervet til rent national medførte, at de hvervede menige forsvandt, efterhånden som deres kapitu­ lation udløb. Derimod blev underofficerskorpset stadig hvervet af de meniges rækker, således at en del havde været elever i kaserne­ skolerne, medens et stort antal måtte tages mellem bondesoldaterne, hvoraf næsten ikke en eneste kunne læse, skrive eller regne. Ved flere af regimenterne var der derfor blevet oprettet såkaldte »skrive­ skoler«, hvor underofficererne og spilfemændene fik den nødtørf­ tige undervisning i læsning* skrivning og regning. I begyndelsen af det nittende århundrede var situationen altså denne: Ved de forskellige regimenter fandtes særlige skriveskoler for deres underofficerer, medens underofficersbørnene stadig fik en fortrinlig uddannelse på de militære skoler rundt om i garnisoner­ ne, for Københavns og Citadellets vedkommende i Kaserneskolen og Den Classenske Skole.44 Men så kom den lange krig 1807-14, regimenterne rykkede ud, i første omgang til sydgrænsen, senere fordeltes nogle af dem på Sjælland eller ved andre fronter, der var udsatte for angreb fra søsiden. Følgen blev, at direktionen for kaserneskolerne mistede forbindelsen med soldaterbørnene. I 18 14 udstedtes et reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i København, og dette med­ førte en kgl. resolution, hvorefter de militære skoler i København og Citadellet som enhver anden skole i staden kom til at stå under direktionen for de københavnske skoler, og at skoledirektionen blev formindsket til at omfatte garnisonsadjutanten og de tre garnisons­ præster.

65

5