HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T

landsk hartkorn skulle bortloddes. Der var 2 15 gevinster, hvoraf tre hovedgevinster. Den største gevinst på henved 280 tdr. hk. faldt på no. 15038 og blev vundet af generalbygmester Ernst. God­ set lå i Ubby og Kelleklinte i Ubby sogn og i Svallerup sogn, alle i Ars herred, Holbæk amt. Da Aunsøgaard i Skippinge herred 1724 kom på auktion, købte Ernst den for 7400 rd., og fik tilladel­ se til at overflytte sin hovedgårdsbevilling til Aunsøgaard. Ganske vist var Aunsøgaard 48 tdr. hk. mindre, men Ernst forøgede jor­ derne efterhånden. Gården var af bindingsværk og »Ligger heel fornøyelig, thi Aunsø Søe, som styrter sig i det store Belt, omringer den saa godt som paa 3 Sider«. Året efter blev den oprettet som hovedgård.20 Der var en forpagter Jep Henrichsen til at dyrke jorden; des­ uden var ansat en skytte, en tjener, en kusk samt tre piger. Der boede Ernst sammen med sin søster Helene Sophie Ernst. Om vinteren boede han i sit hus i København, indtil han trak sig tilbage i 1735 med kongl. pension, og tog derefter fast ophold på Aunsøgaard ved Kalundborg.21 I 1748 er der en indberetning i Skippinge sogn om, at der er »ey nogen Adel, ey heller Nogen, som kand agtes ved Adel«; deri kan man læse, at Ernst »er en gammel svag og udlefvet Herre af 82 Aar«. Han døde på Aunsøgaard 23. september 1750 og blev begravet i Viskinge Kirke i sit eget kapel,22 ledsaget af sin datters sørgedigt:

Tak hierte Fader! Tak for Liv og Sindets Gaver, En god Opdragelse, et ærligt Navn jeg haver, For Dyds Exempler, som jeg arvet efter dig, Der meer end Guld og Sølv i Tiden giør mig riig. Mit Liv jeg efter dig vil her at føre lære, Som D u ! en naadig Gud, en Konge troe at være,

89

Made with