591954938

Opera Repertoiret på Kongens Nytorv fortsatte i begyndelsen linjen fra Lille Grønnegade: Holberg dominerede sammen med Mo- liére, der næppe noget andet sted uden for sit hjemland har nydt større popularitet. Men snart kom nye dramatikere til, mere „rea­ listiske" og mere følsomme; tragedien gav man sig derimod stadig sjældent i lag med, uden lyst og uden held. Teatret var i ordets egentligste forstand et „komediehus", således som byens borgere helst ville have det. Smagen hos aristokratiet og ved hoffet gik imidlertid i en anden retning: mod operaen, denne nye og festlige kunstart, skabt af italienerne, der længe var ene om at kunne magte den. Italienske operatrupper, på turné i Europa, blev engageret af den danske konge for korte, men stadigt tilbagevendende perioder; og i de fleste år mellem 1752 og 1778 måtte teatret på Kongens Nytorv give dem husly. Mens italienerne fremfor alt mødte op med den store heroiske opera, havde kongens franske trup på hofteatret præsenteret den nye, mindre krævende og mere indsmigrende „opera comique", et lystspil blandet med arier, eller som det kom til at hedde på dansk: syngestykket. Af frygt for at kongen ville flytte sin understøttelse fra komedie­ huset til et eventuelt operahus, søgte Det kongelige Teater at tage konkurrencen op. Omkring 1780 fremførte man nationale synge­ spil med tekst af den store og altid dristigt eksperimenterende digter Johannes Ewald : „ Balders Død“ (med stof fra den nor­ diske mytologi) og „ Fiskerne “ (med romancen om den danske orlogsflåde „Kong Christian stod ved højen Mast", der senere blev den danske nationalsang). Og i 1786 blev den saksiske kapel­ mester ] .G.Naumann, der just havde reformeret den svenske opera, kaldt til København; han udvidede teatrets orkester, skabte begyndelsen til et operakor og fik opført et par af sine egne „store" operaer, der var inspireret af Glucks nyklassiske form og som derved pegede frem mod en ny stil. iy86 betragtes ikke uden grund som fødselsåret for den danske operainstitution. Af afgørende betydning blev det, at danskerne inden århun­ dredet var til ende havde lært at magte den muntre borgerlige opéra comique og - ligesom tyskerne - lært at skrive hjemlige

12