591954938

Ballet Allerede på Grønnegadeteatret præsenteredes små balletdiver­ tissementer efter udenlandsk mønster på almindelige komedie- aftener. Skønt det egentlige balletpersonale øjensynligt kun be­ stod af en fransk „dansemester" og hans kone, vovede teatret endda at sætte flere af Moliéres „komedieballetter" op med de deri indbefattede karakterdanse - en mere beskeden gentagelse af den franske trups forestillinger ved det danske hof. Publikums krav til danseindslagene øgedes stærkt, da teatret åbnede på Kongens Nytorv, især efter at hofteatret, „Teatret på slottet", også havde fået sig en fransk ballettrup og i 1770 tillige en fast balletskole, der kom til at uddanne dansere, også til „Tea­ tret i byen". En dansk ballet voksede således frem på samme tid som en dansk opera. Ballettens særpræg blev allerede formet af florentineren Vincenzo Galeotti, der var dens opdrager og koreo­ graf fra 1775 til sin død 1816. Han var elev af tidens store for­ nyere, italieneren Angiolino og franskmanden Noverre, der begge ønskede at gøre balletten til mere end et divertissement og ved hjælp af karakterfuld dans og mimik ville berettige den til en placering, jævnbyrdig med de to andre dramatiske kunstarter. Galeotti omskrev både Shakespeare og Voltaire i sine tragiske balletter og forsøgte også en „nordisk" ballet med stof fra vikinge­ tiden. Det kongelige Teater holder Galeottis minde levende ved stadig at opføre hans lille kapriciøse ballet fra 1786 „Amors og Balletmesterens Luner11', da koreografien hviler på overleveringer fra generation til generation gennem 180 år, er dette sagtens den ældste europæiske ballet, der vises i nogenlunde autentisk form. På Galeottis grundlag kunne August Bournonville bygge videre i de år, han ledede den danske ballet: med kortere afbrydelser fra 1830 til 1877. Hans far, den franske danser Antoine Bournonville, der kom til at leve og virke i Skandinavien, først i Stockholm, efter 1792 i København, sørgede for, at sønnen blev uddannet i Paris, hvor Auguste Vestris var den betydningsfuldeste af hans lærere; det var denne franske stil, der blev forudsætningen for den særlige danske „Bournonvillc-skole". August Bournonville var en blændende dygtig danser og en både krævende og inspi­ rerende lærer; men han var tillige en virkelig „balletdigter"; hans

14