591954938

Det kongelige Kapel Efter sin historiske udvikling er Det kongelige Kapel andet og mere end Det kongelige Teaters orkester. Mens teatret kan glæde sig ved en alder på godt 200 år, peger kapellet tilbage på en mere end 500-årig tilværelse. Det fører sin historie tilbage til 1448, da Christian I., stamfaderen til det oldenborgske kongehus, besteg tronen. Lejetropsføreren Bartolomeo Colleoni, udødeliggjort ved den venetianske rytterstatue, lod på sit slot nær Bergamo udføre en række vægmalerier til minde om Christian I.s besøg hos ham i 1474, og her kan man den dag i dag se billeder af de tidligste danske „kapelmedlemmer“ : kongens trompetere. Det var dog først senere, at danske konger fik et egentligt hof­ kapel, i begyndelsen bestående af sangere, senere af „instrumen­ tister". Kapellets første blomstringstid var i renæssancekongen Christian lV ’s dage, da kongen i årene 1598-1606 til sit både omfangsrige og eksklusive orkester - mod en fyrstelig betaling - knyttede den berømte engelske lutspiller og komponist John Dow- land , og da kongen i lange perioder mellem 1633 og 1645 lod det lede af den ansete tyske komponist Heinrich Schiitz. En ny opgave fik kapellet i det følgende århundrede: at fun­ gere som orkester for de skiftende italienske operaselskaber, der blev engageret af kongen. I denne egenskab har det i 1748 spillet under den unge, endnu uberømte C. W. Gluck. I følge med ita­ lienerne gør det kongelige kapel allerede 1752 sin entré på den danske skueplads; dog endnu ikke i tilslutning til komediehusets egne forestillinger; den musik, som hertil krævedes, blev leveret af nogle få „stadsmusikanter". Samtidig med at kongen overtog ansvaret for scenen på Kongens Nytorv, placerede han her til normal tjeneste sit eget orkester, der således siden iyyo kunne betragtes som fast teaterorkester. Efterhånden som den danske opera blev til, udvidedes antallet af kapelmedlemmer; ved Naumanns reform nåede det op på 45 mand. Og i løbet af få tiår udviklede Det kongelige Kapel sig til et operaorkester af kvalitet. Mozarts enke Constance, der efter sit giftermål med en dansk diplomat i en årrække levede i Køben­ havn som „etatsrådinde Nissen", overværede 1810 en Don Juan- opførelse og kunne over for kapelmesteren, Mozartentusiasten 16