591954938

Adam Oehlcnschlager (1779-1850) Maleri fra Rom 1809 ved afslutningen af digterens udenlandske studieår, i hvilke han skrev sine første store tragedier. Malet af J. L. Lund eller af Fr. Riepenhausen. (Frederiksborgmuseet) Tidligt blev Det kongelige Teater opfattet som mere end et forlystelsesetablissement. Derfor var det så mange unge menne­ skers drøm at stå på denne scene, og derfor har næsten alle danske forfattere, især i det 19. århundrede, ønsket at skrive for den. Før Adam Oehlenschlager endnu tænkte på at blive digter eller skrive tragedier, forsøgte han sig 1798-99 som skuespiller ved teatret, ikke uden held, men i længden uden særlig lyst. Og da den 14- årige H. C. Andersen en septemberdag 1819 ankom til Køben­ havn på sin dumdristige flugt fra fødebyens andegård, gik hans allerførste vandring til „komediehuset“ på Kongens Nytorv, hvor han virkelig i de næste tre år opnåede at komme inden for mu­ rene i et tragikomisk forsøg som elev, først på danseskolen, der­ efter på syngeskolen. Han blev tilmed nævnt i programmet som trold i en ballet; det var den 12. april 1821, at han med dyb be­ vægelse for første gang fik sit navn at se på tryk. Og det var på teatrets direktionskontor, at man kunne meddele ham, at kongen,

23

Made with FlippingBook Online newsletter