591954938

årene foregår der en udvælgelse, således at det kun er ca. 20 % af de børn, der begyndte på skolen, som bliver medlemmer af den kongelige ballet. Samtidig med „danseskolen14 skal børnene, ind­ til de er 16 år, frekventere „læseskolen“ , som har til huse i selve teaterbygningen med egne lærere, og som har eksisteret siden 1856. Der undervises i samme fag som i folkeskolen, hvortil kom­ mer en udvidet sprogundervisning. Den dramatiske Elevskole er oprettet 1886. Før den tid fun­ gerede visse ældre skuespillere som elevinstruktører og gav i form af enetimer de unge aspiranter den nødvendige orientering. I en kortere periode, fra 1804 til 1816, var der dog ved teatret oprettet en „Dramatiske Skole", der imidlertid ikke kom til at indfri de forventninger, man havde stillet til den. Den nuværende „Skue­ spilskole" giver de unge, der begynder i alderen mellem 18 og 25 år, en treårig uddannelse i alle en teaterskoles sædvanlige fag; eleverne har desuden fra første færd lejlighed til at leve sig ind i arbejdsformerne på et teater og bliver i de to sidste år i begrænset omfang anvendt til scenetjeneste. Til den dramatiske uddannelse af sangere findes et „ Opera­ akademi ‘. En syngeskole oprettedes på teatret så tidligt som 1773, men en mere rationel musikdramatisk uddannelse blev først fast­ lagt, da Den dramatiske Elevskole i 1909 fik sin særlige „opera­ klasse", som efterhånden udvidedes til en operaskole af samme art som skuespilskolen. 1956 ændredes den til et operaakademi i samarbejde med Det kongelige danske Musikkonservatorium, så­ ledes at de vordende operasangere i de første 3% år af deres ud­ dannelse undervises på Konservatoriet og i de følgende 2 år på Det kongelige Teater, hvor der bliver givet dem mulighed for scenetjeneste. Det gennemsnitlige antal af elever på de tre skoler, hvortil undervisningen i øvrigt er gratis, kan ansættes således: Balletsko­ len 42, Skuespilskolen 10 og Operaakademiet 10. Antallet af per­ soner, der er knyttet til Det kongelige Teater beløber sig således til ca. 1200. En stor del af dette personale har en pensionsordning efter omtrent samme retningslinjer som andre personer i statens tjene­ ste. Pensionsret har alle medlemmer af balletten, kapellet, opera­ koret og den højere administration; for balletdansernes vedkom­

Made with FlippingBook Online newsletter