591954938

Shakespeares Helligtrekongers Aften, 1909 En af teatrets største forestillinger med Olaf Poulsen som Tobias Hikke, Karl Mantzius som Andreas Blegnæb, Johs. Poulsen som Narren og Jonna Neiiendam som Maria. (Lindstrøm fot.)

Teatret og dets publikum har, som man vil se, foretrukket hu­ mor for patos, undertiden også det virkelighedsnære fremfor det stærkt stiliserede og de store linjers kunst. Man har desuden er­ kendt betydningen af det, som allerede Holberg så ofte frem­ hævede: teatrets „festivitas” . Skuespil med musik og dans har i særlig grad trivedes på Det kongelige Teater, Den foretrukne spillestil i skuespillet kan karakteriseres - og om nødvendigt for­ svares —med de ord, hvormed Søren Kierkegaard har erklæret det danske sprog sin kærlighed: „Et modersmål, der ikke puster og lyder anstrengt, når det står for det uudsigelige, men sysler dermed i spøg og i alvor indtil det er udsagt; - et sprog, der ikke uden udtryk for det store, det afgørende, det fremtrædende, har en yndig, en tækkelig, en livsalig forkærlighed for mellemtanken og bibegrebet og tillægsordet, og stemningens småsnakken, og overgangens nynnen, og bøjningens inderlighed og den dulgte velværens forborgne frodighed; et sprog, der forstår spøg nok så godt som alvor” .

41