591954938

Til operaens „klassikere" hører også et antal danske, hvoraf de interessanteste skal nævnes. Den første „ Ungdom og Galskab " fra 1806 er unægtelig et ret internationalt foretagende. Teksten er en københavnsk lokalisering af en fransk opéra-comique-lib- retto (Une folie), mens den højst charmerende musik er skrevet af den i Schweiz fødte Édouard Du Puy, der 1799 til 1809 var knyttet til Det kongelige Teater, først som kapellets koncertme­ ster, derefter som en fejret operasanger; han var vor første mo- zartske Don Juan og sang elskerpartiet i sit eget „danske" synge- stykke. Da han blev udvist af Danmark, fordi han også privat op­ trådte som Don Juan - over for tronarvingens gemalinde - rejste han tilbage til Stockholm, hvor han før havde været operasanger og nu endte som hofkapellets dirigent. To hjemlige romantiske operaer er blevet stående i teatrets repertoire, begge med motiv fra den danske folkevise. J.P .E . Hartmanns lidt blege, men sødmefyldte „ Liden Kirsten “ —med tekst af H. C. Andersen (den har indtil nu opnået det højeste opførelsestal (340) blandt danske operaer), og Peter Helses langt interessantere „Drot og Marsk'1 , hvortil Chr. Richardt har skre­ vet en libretto af bemærkelsesværdig kvalitet. I det første tiår af dette århundrede forøgedes det nationale repertoire med to mu­ sikalske mesterværker, skrevet af Carl Nielsen, som i øvrigt gen­ nem mange år (fra 1889 til 1914) var knyttet til Det kongelige Kapel, først som violinist, derefter som kapelmester: den orato- rieprægede „Saul og Damd“ og den komiske opera „Maskaradeec, bygget over den populære holbergske komedie af samme navn. For resten må det ikke glemmes, at de talrige danske balletter har givet danske komponister lejlighed til at skrive mere og ofte væsentligere musik en den, som operaen har givet muligheder for. Som eksempler kan nævnes Niels W. Gade og /. P. E. Hartmann , H. S. Paulli og H. C. Lumbye og fra vor tid Knudåge Riisager.

44.