591954938

Slutningsscenen af Napoli August Bournonvilles ballet Napoli med musik af blandt andre H. S. Paulli, Niels W. Gade og H. C. Lumbye opførtes for første gang 1842. Dette Mydtskov-foto fra en opførelse i 1965

Balletten For den kongelige danske ballet blev arven fra Bournonville af afgørende betydning. Det er stadig Bournonville, der har æren af og ansvaret for dens særpræg. De mange betydningsfulde mandsroller i hans balletter har opelsket en særlig mandlig dan­ sertype, de muntre ensembleoptrin er en af forudsætningerne for den smittende livsglæde, der præger den danske ballet; og fra Bournonvilles tid stammer også den tradition, at der ikke findes noget skarpt skel mellem solodanserne og det øvrige balletkorps; betydningsfulde partier tildeles snart den ene, snart den anden gruppe. I de første generationer efter den gamle mesters tid an­ vendtes de fleste kræfter på at holde Bournonvillestilen ved lige, og arbejdet har båret frugt: man kan på Det kongelige Teater se romantisk balletstil i en særlig ædel og ren form. Teatrets statistik vidner da også om klassikernes overherre­ dømme; Galeottis værker er nået op på et opførelsestal på ca. 2350, hvoraf mere end de 1900 fandt sted i hans egen „itgerings- 46

Made with FlippingBook Online newsletter