591954938

lige koreografer må fremhæves Harald Lander, som i årene 1931 -5 1 var teatrets balletmester. I de seneste år har den kongelige danske ballet haft særlige muligheder for at skaffe sig et internationalt navn. 1950 begyndte Det kongelige Teater med en særlig festival, der siden 1955 har fundet sin faste form: to uger i sommerhalvåret får karak­ teren af en „ Ballet - og musik-festival“ - med et udvalg af teatrets ballet- og opera-repertoire; desuden deltager i disse arrange­ menter andre institutioner end nationalscenen. Tiden var hermed inde for en række stort anlagte gæstespil i udlandet. Den danske Ballet havde i 1953 et gæstespil på Covent Garden i London, deltog 1955 i den internationale festival i Edinburgh, gæstede Firenze i 1962 og Vestberlin i 1964 og gen­ nemførte 1956, 1960 og 1965 langvarige turneer i U.S.A., hvor man fremviste et program, der både omfattede dansk tradition og international nutid. Teatrets gæster På mange andre områder har Det kongelige Teater i løbet af sin historie haft kontakt med udenlandsk teater og udenlandske kunstnere. Også skuespillet og operaen har været sendt ud med forestillinger, som man skønnede gav et gyldigt indtryk af vort teaters særpræg, og huset på Kongens Nytorv har til gengæld åbnet sine porte for talrige udenlandske ensembler. Naturligt nok har man i særlig grad bestræbt sig på udvekslinger mellem de nordiskes landes teatre, og som det var at vente, har gæstespillene af hele ensembler fra andre lande, fremfor alt fra England og Frankrig, været særlig hyppige i årene efter anden verdenskrig - navnlig på det tidspunkt, hvor Det kongelige Teater endnu var det eneste i København, der kunne give plads for de „store" fore­ stillinger. Og utallige er de store fremmede kunstnere, der har optrådt som gæster på den danske nationalscene. Længst har mindet levet om den svenske Jenny Lind, der som purung i 1843 indledede sin karriere som verdenssangerinde med et gæstespil i København; hendes sjælfulde sang og personlighed inspirerede ved denne lej- 48