086556324

TRINITATIS KIRKE

1637 1937

NYT NORDISK FORLAG ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN 1937

TRINITATIS KIRKE

i 6 3 7 - ! 9 3 7

ET MINDESKRIFT UDGIVET AF KIRKENS BESTYRELSE

VED FR. W E IL B A C H

NYT NORDISK FORLAG • ARNOLD BUSCK K JØBENHAVN M CM XXXV II

09 Ab % 5 8 ø t

F oto: Jon als Co. R ep rodu k tion : F. H end rik sen s R e p r o d u k tio n s-A te lie r B ogtryk : N ord lund e, K øb enhavn *

n u

FORORD I Anledning a fJOO-Aarsdagen for Grundstenens Ned­ læggelse til Trinitatis Kirke den J. Juli har dens Bestyrelse ved Kirkeministeriets Velvilje kunnet udgive nærværende Mindeskrift. Teksten skulde tillige tjene som historisk Vejledning for besøgende i Kirken. Architekt Thomas Havning har medvirket ved Tilrettelægningen a f Billed­ stoffet. Fr. JVeilbach.

S t e l l æ b u r g i R E G I I

c' am c ur ret

in mumlo tJil/a U'co coffocafilur cPrtvtrl xvm . Verf. X.

HAGrtjfr,fjp ,£ tg

I. Ru n d e t a a r n med Ki r ken under Op f o r e i s en. Efter Thomas Bangs „Phosphorus inscriptionis hierosymbolicæ4'

TRINITATIS KIRKE, eller som den oprindelig kaldtes Hellig Trefoldigheds Kirke, er i Forbindelse med Rundetaarn et af de mærkeligste Bygningsværker fra Christian IV’s Tid. Andre Kir- ketaarne plejer at bestaa af en firkantet Murklods og et højt Tømmerspir; Rundetaarn er en Cylinder med en Platform for oven. Men Rundetaarn er heller ikke noget egentligt Kirketaarn. Det hører nok til Kirken og er bygningsmæssigt nøje forbundet med den; men dets Bestemmelse var dog fra først af, at det skulde være et astronomisk Taarn med et Observatorium oppe paa Platformen. To Aar før Grundstenen blev lagt til Trinitatis Kirke havde Christian IV ladet Bedesalen paa Regensen indrette til en almin­ delig Studenterkirke med Alter, Prædikestol og andet Tilbehør. Men da det hurtigt viste sig, at denne Kirke var altfor lille, og da Universitetets Bibliotek desuden havde for lidt Plads i det gamle »Liberi« paa Studiegaarden, forandrede Kongen Bestemmelse. Han vilde nu nedbryde Liberiet ved Frue Kirkeplads og Kommu­ nitetet ved Nørregade og i Stedet bygge en Kirke, som tillige skulde rumme Bibliotheket. Man havde allerede i August 1636 begyndt at flytte Bøgerne ud, da Kongen pludselig tog en ny Bestemmelse. Han var nu kommet i Tanker om„at det vilde være til Gavn for Studenterne, om der samtidig blev bygget et astro­ nomisk Taarn. Man kunde derved tillige fortsætte de berømmelige Traditioner fra Tycho Brahes Tid. Kongen raadførte sig med Professoren i Astronomi Christian Sørensen Longomontanus, en Elev af Tycho Brahe, om Taarnets og Observatoriets Indret­ ning; og denne udgav under Opførelsen et lille Skrift paa Latin, 5

lntroductio in Theatrum astronomicum, hvori han forklarer, hvor­ ledes Observatoriet bør indrettes. Han siger der, at Øen Hven, hvor Tycho Brahe havde haft sit Uranienborg og Stjerneborg, eller Valby Bakke, hvor senere Frederiksberg Slot blev bygget, vilde egne sig nok saa godt for et Observatorium paa Grund af den friere Udsigt; men han er dog glad for Rundetaarn, som »vil blive saa stort og af en saadan Pragt i sin beundringsværdige Byg- ningsmaade, at der intetsteds i Europa findes dets Lige«. Der maatte nu søges en anden og større Byggeplads i Univer­ sitetets Nærhed, og den fandt man lige overfor Regensen. Her laa der ganske vist en Del Huse og »Boder«; men de har formodentlig ikke været meget værd; Kongen lod dem uden videre nedbryde. Den 17. April 1637 skriver han til Rentemesteren Jørgen Vind: »Imorgen skal to hundrede Mand af Holmens Folk, Arkeliet (Tøj­ huset) og Soldater tage Taget af de Huse og Boder, som findes paa den Plads, som den nye Kirke skal staa, tvært over for Re­ gentsen, og sætte Tagstenene udi den Vinkel, som findes ved Hans Boiesens Hus. Naar sligt sket er, da skal Husene nedtages og Tømmeret, stort og smaat, føres op paa Volden, der som Ste­ nene blev ført neder af Volden.« Man havde nemlig allerede fra 24. November 1636 begyndt at grave Sten løs paa Volden for at bruge dem til Fundament for Kirken og Taarnet. Bygningsskriveren Friderich Rostorff har ef­ terladt et nøjagtigt Regnskab herover, som gaar til 20. Marts 1639. Arbejdet blev udført af Entreprenører »efter den Forting- ning, Velbyrdige og strenge herr Cantzler med os giort haver«. Stenene paa Volden slap dog snart op; man maatte længere ud, til Amager og Skovshoved, og til sidst maatte ogsaa »de højlærdes Bønder« lægge Ryg til. Den 25. November 1637 skrev Kongen to enslydende Breve til Universitetets Professorer og til Domkapitlet i Roskilde om, at de skulde tilholde deres egne Bønder at opbryde Sten og køre dem til den nye Studenter-Kirke. Dog skulde de største Sten køres paa Kongens Rustvogne. Det gik kun langsomt; Kongens Kansler, Hr. Christen Friis til Kragerup, maatte et Par Gange minde Professorerne og særlig »Doctor Jesper« (Broch- mand) om at sørge for Arbejdets Fordeling mellem Bønderne. Ogsaa Mursten maatte Kongen sørge for; de skulde nemlig 6

foOsLcn,

jo

10

30

40

50

5

a u n & S e-LLcn,

-i-.""—■ -T -;--------------r.

t, ..

- " v i

■

2. Rundetaarn. Efter Thuras „Hafnia hodierna".

^—------ v—

m --------- v---------y—: .---- » #/#*»•

3. Plan a f T rin itatis Kirke. Efter Thuras „Danske Vitruvius".

forskrives fra Holland. I Februar 1637 sluttede han Akkord med Henrik v. Dingklage, Borger i Emden, om at levere saa mange hollandske »Muffer« som behøvedes til den nye Kirke. Muffer eller Mopper er de smaa haardtbrændte Sten, som man ser i Fa- Qaderne af københavnske Bygninger fra det 17de Aarhundrede. Prisen var 3 Rdl. for hvert Tusind Sten, og de skulde leveres efterhaanden som der blev Brug for dem, de første tre Skibslad­ ninger i Begyndelsen af Maj. Grundstenen blev nedlagt 7. Juli 1637. Datoen er sikret ved Indskriften paa en Lysekrone, som før den store Brand 1728 fand­ tes ophængt i Kirken. Dens Ordlyd er bevaret i Peder Hansen Resens »Inscriptiones Hafnienses« (1668): »Anno 1637 den 7. Julii er den første Steen lagt her til Kircken under Thornet aff M(ester) Jorgen Scheffel Murmester von Bern«. En Tradition, som har fundet Udtryk i en af de Indskrifter, der er indsat i Portalen paa Taarnet, siger ganske vist, at Kongen har lagt Grundstenen med egen Haand; men denne Indskrift er fra senere Tid, Frederik III’s eller Christian V’s, og Beretningen om Kongens Nærværelse beror paa en Fejltagelse. Christian IV opholdt sig nemlig paa denne Tid i Holsten, stærkt optagen af Arbejder i den befæstede By Glyck- stad, som han selv havde grundlagt ved Elbens Bred. Grundstenen blev altsaa lagt under Taarnet, og dette blev ogsaa færdigt længe før Kirken. Den store forgyldte Indskrift paa Fa 9 aden har Aarstallet 1642, og i Gitteret øverst oppe paa Plat­ formen læser man flere Steder 1643. Den gyldne Indskrift er en rebusagtig Sammenstilling af Billedtegn, latinske og hebraiske Bogstaver. Den lærde Professor Thomas Bang, som har skrevet en hel Bog paa Latin om Indskriften (Phosphorus inscriptionis Hierosymbolicæ, 1648), meddeler, at den skal læses saaledes: Doctrinam et justitiam dirige, Jehovah, in corde coronati regis Christiani Quarti, hvilket betyder: »Styr Lærdommen og Retfær­ digheden, Herre, i den kronede Konge Christian IV’s Hjerte«. Ved Lærdommen skal dog, efter hvad Thomas Bang forklarer, ikke forstaas videnskabelig Lærdom, men de kristelige Troslær­ domme, særlig i den orthodokse lutherske Form. At Kongen selv har forfattet Indskriften, fremgaar tydeligt af Thomas Bangs Skrift, som helt igennem er en Forherligelse af den 8

nylig afdøde Konge; og det bekræftes ved et flygtigt Udkast (i Rigsarkivet), som er tegnet paa Bagsiden af en Skibstegning, der bærer en egenhændig Paategning af Christian IV. Det er uden Tvivl hans eget Udkast. Det er for øvrigt en videre Udformning af en kortere Indskrift, som Kongen havde brugt flere Gange før. Paa en Medaille, som antages at være slaaet under Kejserkrigen (1625—29), ser man for oven de hebraiske Bogstaver, som beteg­ ner Jehovah, i en Straalekrans, længere nede et kronet Hjerte mellem Ordene dirige og meum. Det skal altsaa læses: Jehovah, dirige cor (coronaium) meum; »Herre, styr mit kongelige Hjerte«. Den samme Indskrift findes paa Bagsiden af et Spejl i Samlingen paa Rosenborg, paa et Timeglas sammesteds, hvor Aarstallet 1633 er tilføjet, og endelig paa den store Klokke i Kronborgs Klokketaarn, som blev ophængt 1636. KIRKENS OPFØRELSE. Det tog altsaa omtrent seks Aar at opføre Taarnet, og med Kirken varede det meget længere. Et Kobberstik, der staar som Titelkobber i Thomas Bangs Bog og bærer Aarstallet 1646, viser Taarnet helt opført, mens Kirken staar uden Tag og med ufærdige Mure. Arbejdet gik til Tider helt i Staa, enten af Pengemangel eller paa Grund af Vanskeligheder med at fremskaffe Mursten. Den 1. Juni 1640 skriver Kongen saa­ ledes til Statholderen i København Corfitz Ulfeldt: »Det første der bliver Raad til Mursteen, da skal du holde de højlærde til at bygge paa det Taarn ved Regentsen«. Christian IV, som døde 1648, oplevede ikke at se Kirken færdig. Først 1651 var den færdig ud­ vendig, og indvendig var der endnu meget Arbejde at gøre. Den ovenfor omtalte Indskrift paa Lysekronen beretter om Murarbej­ dets Afslutning: »Anno 1651 den 7. Juli ist der letzte Stein in diesem Gewelwete belegt von M. Anders Frech, Murmeister.« Man har altsaa paa denne Maade villet mindes 14 Aars Dagen for Grundstenens Nedlæggelse. Indskriften fortæller endvidere, at den samme Anders eller Andreas Erech fra Breslau har foræret Lysekronen til Kirken til Guds Ære i Aaret 1654, altsaa tre Aar efter at den sidste Sten var lagt i den Hvælving, hvor Kronen skulde hænge. I Aaret 1656 kunde endelig Indvielsen finde Sted. Den blev, 9

som rimeligt var, henlagt til Trinitatis Søndag, som i det Aar faldt paa den 1. Juni, og foretoges af Sjællands Biskop Hans Svane. Baade Kong Frederik III og Kronprins Christian var tilstede, og efter at Hofpræsten Dr. Johan Diederichsen havde prædiket over Dagens Tekst, holdt Professor Thomas Bang en latinsk Tale, som formodentlig har indeholdt en Del af de temmelig haartrukne Aandrigheder, som fylder den foran omtalte Phosphorus, inscrip- tionis Hierosymbolicæ. Den lærde Kong Frederik, som før sin Tronbestigelse havde været Biskop af Bremen, har forhaabentlig kunnet nyde Th. Bangs sirlige Latin. Thura fortæller i Hafnia hodierna, at alle Professorerne efter Gudstjenesten var inviteret til Kongens Taffel. Den 6. Juli 1658 underskrev Kongens et Do­ kument, hvorved Patronatsretten til Hellig Trefoldigheds Kirke overdrages til Universitetet. Omkostningerne ved Kirkebygningen blev dækket ved at de øvrige Kirker i Danmark og Norge maatte afgive en Del af deres Indtægter i nogle Aar. Herom findes der en Del Dokumenter i Konsistoriums Arkiv. Det var ofte svært at faa Pengene inddre­ vet. Lensmanden paa Kalundborg Hans Lindenov var især for­ sømmelig med at indsende de forlangte Bidrag, skønt han som Christian IV’s Svigersøn — han var gift med Leonore Christines Søster Elisabeth Augusta —burde have anstrengt sig særligt. Men baade han og hans Hustru var daarlige Husholdere, og efter hans Død (1658) maatte Enken overlade Kirkens Værger en af sine Gaarde, Herregaarden Søndergaarde i Rørup Sogn paa Fyn. Kirkens Ydre er af storslaaet Simpelhed. Over den høje Gra­ nitsokkel er Murene bygget af hollandske Mursten i afvekslende røde og gule Skifter. De høje Stræbepiller og de spidsbuede Vin­ duer er en Arv fra den saakaldte gotiske Stil, hvori vor senere Middelalders Kirker er bygget. De mindre Vinduer for oven giver Lys til Bogsalen, der ligger over Kirken i dennes fulde Længde og Bredde. De var oprindelig, som Thuras Tegninger viser, fir­ kantede, men er nu, efter en Restaurering omkring 1870, spids­ buede ligesom Kirkevinduerne. Til Bogsalen er der Indgang fra Taarnets Sneglegang, ligesom der derfra fører Døre ind til Orgel­ pulpituret og til »Ringeloftet« ovenover Bogsalen, hvorfra Klok­ kerne i Kirkens lille Klokketaarn kan sættes i Sving. Ogsaa til IO

4 Ki r kens Side f acade mod Ki rkep lads en,

Kirkegulvet er der Adgang fra Taarnet; men denne Indgang be­ nyttes kun undtagelsesvis af Kirkegængere. For disse er der Ind­ gange udefra paa Nord- og Sydsiden i det Fag, som er nærmest Taarnet. Thuras Afbildninger i »Danske Vitruvius« og »Hafnia hodierna« viser imidlertid, at de tidligere var i det næste Fag. De er flyttet af Architekten G. F. Hetsch, som restaurerede Kirken 1834-35. Hetsch har ogsaa forandret Portalerne, som nu viser en svær Kvaderopbygning, formodentlig for at bringe dem i Over­ ensstemmelse med den lille Indgang i det næstsidste Fag ved Ko­ ret. Thuras Afbildning viser, at de tidligere var flankeret af dob­ belte Halvsøjler i ægte Christian IV’s Stil. Kirkens Indre virker smukt og festligt. Det er en saakaldet Kirkehal, med tre lige høje Skibe, hvor dog Midtskibets Hvæl­ vinger, paa Grund af deres større Bredde, hæver sig noget højere end Sideskibenes. De bageste Hjørner er afskaaret, saa at Rummet afsluttes polygonalt med tre Sider af en Ottekant. Hvælvingerne bæres af 14 slanke ottesidede Piller. Rummet har klare og simple Maalforhold. Længden er indvendig mellem Gavlene 80 Alen, ind­ delt i 8 Fag paa 10 Alen; Bredden er 30 Alen, hvoraf det halve falder paa Midtskibet, en Fjerdedel paa hvert af Sideskibene. Øverst oppe er der dog nogen Uklarhed; Hvælvingssystemet passer ikke rigtig med Planen. Grunden dertil er blevet klarlagt ved den Opmaaling, som Architekterne Helge Finsen og Flem­ ming Teisen foretog 1923-25. Der kom ved den Lejlighed adskil­ lige Forhold for Dagen, som tyder paa et Brud i Kirkens Byg­ ningshistorie. Naar man kommer op i det Hulrum, der findes mel­ lem Kirkens Hvælvinger og Bogsalens Gulv, ser man paa Inder­ siden af Vestgavlen en godt muret Fladbuefrise, der fortsætter sig et Stykke hen ad Sidevæggene. Den er ikke til Glæde for nogen, da ingen har noget at gøre her. Tillige ser man i Gavlen det øver­ ste af to tilmurede spidsbuede Vinduer, som ikke svarer til Side­ skibenes Hvælvinger. De sidder derimod lige under Vinduerne i de to Forværelser til Bogsalen. Den eneste mulige Forklaring der- paa er, at det oprindelig har været Tanken, at Kirken skulde have et fladt Træloft, og at Frisen skulde danne en dekorativ Afslut­ ning af Væggen for oven. Under Opførelsen maa Planen være ændret, saa at Kirken blev treskibet med Piller og Hvælvinger. 12

Bogsalen i Kirkens Overetage har, som foran nævnt, Indgang fra Taarnets Sneglegang, omtrent i dens halve Højde. Utallige Studenter og andre Bogvenner har i over to hundrede Aar slidt Gangens Stengulv, indtil Bøgerne i 1861 blev flyttet til den nye Bibliotheksbygning i Fiolstræde. Man passerer først to Forværel­ ser, adskilt ved en Gang. Det ene var Udlaanskontor, det andet Læseværelse. De bruges nu begge af den astronomisk-historiske Samling. Selve Bogsalen er treskibet ligesom Kirken; men Pillerne er kun simple Træstøtter, som med deres Skraastivere bærer lange Bjælker, der igen bærer Tagkonstruktionen. Christian IV, som var dybt interesseret i det hele Byggefore­ tagende, tog sig ogsaa af Bogsalen i alle Enkeltheder. I et af hans Breve fra Slutningen af 1646 skriver han, at da Taget paa Kirken nu snart bliver færdigt, maa man tænke paa Tagsten, saa at Byg­ ningen kan tækkes den følgende Sommer. Tillige skal der be­ stilles Deler (Brædder) i Norge, da Bogsalens Gulv skal lægges med dobbelte Deler, først med gemene (almindelige) Deler og siden med lange Deler, skaarne af Master, saa at man kan be- kvemmeligen gaa derpaa. Der skal ogsaa tænkes paa Egetømmer til Bænke i Biblioteket; det skal hugges i Vinter i Gunde Rosen- krantz’ Skov i Skaane. Bøgerne blev opstillet i Bogskabe, og saa længe Salen var saa­ ledes møbleret, har den vistnok været ganske hyggelig. Nu er den øde og tom og gør desuden, trods en Loftshøjde af henved 5 m, et lavloftet Indtryk paa Grund af den store Længde og Bredde. Man har ikke, siden Bibliotheket blev flyttet, haft nogen egentlig Anvendelse for den. I en Aarrække var den overladt Theater- maler Carl Lund til Malersal. ARCHITEKTEN. KIRKENS STIL. Christian IV havde, skønt han selv forstod sig paa Bygningskunst og ofte fulgte sine egne Idéer, altid en Bygmester ved sin Side, som Regel en vel uddannet Architekt af hollandsk Skole. Ved den Tid, da Grundstenen blev lagt til Rundetaarn og Trinitatis Kirke, var Hans van Stenwinkel den yngre kongelig Bygmester. Han var Søn af en hollandsk Byg­ mester af samme Navn, som havde været i Frederik II’s Tjeneste x3

paa Kronborg og senere havde bistaaet Christian IV baade ved civile Bygninger og ved Fæstningsbyggeri. Selv var han født i Kø­ benhavn, men havde i sin Ungdom været i Holland for at ud­ danne sig under den berømte Architekt Henrik de Keyser. Hans Navn er knyttet til Frederiksborg, Børsen og flere andre af Christian IV’s Bygningsværker. Det berettes ogsaa, at han var Rundetaarns og Trinitatis Kirkes første Bygmester.1 Efterretnin­ gen er ganske vist fra forholdsvis sen Tid; men der er ingen Grund til at tvivle om dens Paalidelighed, da det maa betragtes som en Selvfølge, at et Bygningsværk, som i den Grad havde Kon­ gens Interesse, maa være opført under Ledelse af den kongelige Bygmester. Han døde imidlertid 6. August 1639 paa et Tidspunkt, da kun Taarnet var nogenlunde færdigt. Af Kirken var den vest­ lige Del nærmest Taarnet opført i fuld Højde, det øvrige kun paabegyndt. Grænsen mellem de to Byggeperioder kan endnu skønnes af en »staaende Fortanding«, som er synlig udefra i begge Sidemure lidt indenfor den yderste Pille nærmest Taarnet. Paa dette Tidspunkt har det endnu været Tanken, at Kirken skulde have fladt Træloft. Næste Aar kaldte Kongen Leenart Blasiusz, en Hollænder, som indtil da havde tjent ham som Bygmester i Fæstningen Gliick- stadt i Holsten, til København og gav ham 6. Juli 1640 Bestalling som Overbygmester. Kongen fulgte godt med i sine Bygmestres Arbejde og kendte deres Fortrin og Mangler; det ser man af et Brev, som han 17. Oktober 1640 sendte til Rentemesteren. Han skriver her: »Den nye Bygmesters Bestilling skal gøres paa 600 Rdl., og omendskiøndt Besoldningen løber højere end den forriges og han intet kan tegne saa vel, saa kan han dog bedre staa Værket for end den forrige«. Leenart Blasiusz var altsaa en dygtig Ar­ bejdsleder, men ikke saa fremragende en Architekt som Sten- winkel. At Hvælvingerne først er opført i Blasiusz Tid, ser man af en Kontrakt, som han og Kongens Overtømmermand Hans Ahne- møller 20. December 1643 sluttede med Tømmermester Poul Goltz, dels om Observatoriebygningen paa Taarnet, dels om at rejse Stilladser inde i Kirken af 20 Alens Tømmer. Det lykkedes, 1 Hans Holck: Kiøbenhavns Sogne-Kirkers Beskrivelse, 1775. H

S. Ki r kens Indre.

som allerede antydet, ikke Leenart Blasiusz at løse Hvælvings­ problemet paa helt tilfredsstillende Maade. Der er adskillige Mangler og Besynderligheder, som de opmaalende Architekter har undret sig over. De er dog ikke meget iøjnefaldende, og det er heller ikke helt sikkert, at de maa tilskrives Leenart Blasiusz. Han naaede nemlig ikke, lige saa lidt som Stenwinkel, at fuldende sit Værk; han døde 1644, og da var Kirken langtfra færdig, ikke engang i det ydre. Først i Slutningen af 1646 blev der bestilt »Ske­ ver« (Tagsten), og det foran omtalte Kobberstik fra samme Aar, som Thomas Bang har sat som Titelkobber til sin »Phosphorus« (Afb. 1), viser Kirken uden Tag og Murene ikke helt opført. Det er altsaa muligt, at de omtalte Mangler ikke saa meget kommer af, at Leenart Blasiusz »intet kunde tegne saa vel«, som deraf at Kongen efter hans Død i nogen Tid har savnet en dygtig Archi- tekt. Først 1650, altsaa under Frederik III, nævnes Albert eller Albertus Matthiesen som kongelig Bygmester. Det maa sikkert være ham der har fuldendt Kirkebygningen; det var en simpel Følge af hans Stilling; desuden er han begravet i Kirken, hvilket tyder paa, at han har følt sig særlig knyttet til den. Naar man sammenligner Trinitatis Kirke med andre Bygnin­ ger fra Christian IV’s Tid, er det iøjnefaldende, at dens Stil er temmelig forskellig fra den, som vi plejer at kalde Christian IV’s Stil og som vi kender saa godt fra Børsen, Rosenborg og Frede­ riksborg Slot. Det var en Renæssancestil, der havde sit Udspring i Italien, men paa sin Vej mod Nord havde optaget adskillige Elementer af middelalderlig Bygningskunst som Trappetaarnene med deres Vindeltrapper og prangende Spir. Denne Omdannelse var især sket i Holland, og da baade Frederik II og Christian IV som oftest hentede deres Bygmestre fra Holland, er det ganske naturligt, at baade Kronborg og de ovennævnte Bygninger er i denne nederlandske Renæssancestil. Den karakteriseres ved den rige Udsmykning med Sandstens Ornamenter, ikke blot architek- toniske i Form af vandrette eller i krumme Voluter svungne Baand, men ogsaa Billedhuggerarbejde af forskellig Art, under­ tiden hele Statuer som i Galleriet paa Frederiksborgs Kongefløj eller »Hermer«, Piller med menneskelig Overkrop, som man ser det i overdaadig Mængde paa Børsen. I Sammenligning med disse 16

noget ældre Bygninger er Rundetaarn og Trinitatis Kirke bygget i en streng og nøgtern Stil uden overflødige Prydelser. Det er ikke vanskeligt at faa Øje paa Grunden til denne Stil­ forandring. Christian IV’s storslaaede Byggevirksomhed falder i to Perioder, adskilt ved de Aar (1625-29), da han uden Held tog Del i den for Tyskland og dets Nabolande ødelæggende Tredive- aarskrig. Før Krigen, som hos os gerne kaldes Kejserkrigen, havde Danmark været et rigt Land, og Kongens egen Kasse havde navn­ lig store Indkomster, bl. a. fra Øresundstolden, som alle søfarende Nationer maatte betale. Under Krigen og en Tid derefter laa det offentlige Byggeri omtrent stille; alt drejede sig om Fæstninger og Forsvarsforanstaltninger; og da man igen kunde begynde paa civil Byggevirksomhed, maatte der vises Sparsommelighed. Kon­ gens Sans for det storslaaede fornægter sig dog ikke; men han har ikke mere Smag for den festlig spillende Ornamentik, som havde glædet ham i hans unge Dage. Han var jo ogsaa nu en ældre Mand; hans Tanker er mere rettet paa det originale, ene- staaende og mægtigt virkende. En saadan original Tanke er det at sætte et astronomisk Taarn i Forbindelse med en Kirke og et Bibliothek. I øvrigt var der i Holland, som hele det 17de Aarhun- drede igennem øver Indflydelse paa vor Bygningskunst (Char- lottenborg, Frelsers Kirke paa Christianshavn), sket en lignende Svingning henimod en mere alvorlig, lidt massivt virkende Byg­ ningsstil, som forsmaar altfor pyntelige og smaalige Detailler. Trinitatis Kirke indtager saaledes en Særstilling mellem Chri­ stian IV’s Kirkebygninger. Den ældste af disse, Trefoldighedskir- ken i Christiansstad, paabegyndt 1618, er endnu i en med Rosen­ borg beslægtet Stil, for øvrigt et smukt og konsekvent gennemført Bygningsværk. Det er en Korskirke, hvis Fløje og sammenskaarne Tage giver de nydeligste Perspektiver. Det indre udmærker sig ved de ualmindelig slanke Piller, som bærer Hvælvingerne og gør Rummet lyst og festligt. Holmens Kirke er ligeledes i den ældre Stil, skønt den i sin nuværende Skikkelse nærmest er et Værk af Leenart Blasiusz. Det var nemlig en bunden Opgave; han skulde ombygge en Kirke, som Christian IV i 1619 havde ladet indrette i en tidligere Ankersmedje, og udvide den med to Tværfløje. Dis­ ses Gavle blev udformet i samme Stil som Gavlen mod Kanalen, l 7

der hører til den ældre Bygning, og beholdt saaledes dennes Stil­ præg. Til samme Tid som Trinitatis Kirke hører derimod den mærkeligste af Christian IV’s Kirkebygninger, St. Anna Rotunda i Nyboder, som desværre aldrig blev fuldendt og under Frede­ rik III blev nedrevet. St. Anna Rotunda (den runde St. Anna) var en Slags Efterligning af Pantheon i Rom, dog ikke med cirkel­ rundt, men med tolvkantet Grundrids. Nogle Fundamenter og andre Rester af den er fundne bag det tidligere Garnisons Syge­ hus i Rigensgade. KIRKENS SENERE HISTORIE. Kun i en kort Aarrække var Trinitatis Kirke Studenterkirke alene; dertil var den altfor stor, og da det omkring 1660 blev opgivet at fuldende St. Anna Ro­ tunda, blev den Menighed, som skulde have tilhørt denne, hen­ lagt til Trefoldighedskirken. Det var fra først af nærmest Be­ boerne af Nyboder, altsaa Holmens faste Stok; efterhaanden blev mere lagt til, og til sidst blev den almindelig Sognekirke. En For­ ordning af 1. September 1683 fastsætter Sognets Grænser. Naar Kirken i den følgende Tid ofte kaldes »Runde Kirke«, har den vel arvet dette Navn fra St. Anna Rotunda, selv om maaske og­ saa Tilknytningen til det runde Taarn har medvirket til at be­ vare Navnet. Om Kirkens Inventar før Branden 1728 haves kun sparsomme Efterretninger. Et Orgel var bestilt 1655 hos Orgelbyggeren Hans Christoph Frietsch i Hamburg. Det skulde være paa 40 Stemmer og skulde være færdigt om to Aar. Prisen var 4600 Rdl. foruden Snedker- og Billedskærerarbejdet, hvorom der i Februar 1657 blev sluttet en særlig Akkord paa 1700 Daler med Snedker Niels Han­ sen i St. Clemens Stræde i København. Orgelbyggeren kom til København for at opstille sit Værk; men saa kom Krigen og Be­ lejringen i Vejen; først i September 1659 var man kommet saa vidt, at en Bælgetræder blev ansat, for at Frietsch kunde stemme Orgelet. Orgelet var altsaa ikke færdigt ved Kirkens Indvielse, og endnu længere varede det, inden den fik en passende Altertavle. Man har vel maattet hjælpe sig med midlertidigt eller laant Inventar. Det Alter, som Kirken omsider fik, var et Værk af Christian V’s l8

6. Al teret .

Generalbygmester Lambert v. Haven, som baade var Architekt og Maler. Han tilbød 1681 Professorerne ved Universitetet at male en Altertavle mod at han fik et Begravelsessted under Kirkens Kor. Det skulde være »et udi alle Maader godt, kunstigt og prise­ ligt Skilderi af Christi Nadver«. Det var i Kontrakten bestemt, at hvis Generalbygmesteren døde, inden Skilderiet blev færdigt, skulde Gravstedet falde tilbage til Kirken; men han fik Tid nok, da han først døde 1695; hans Kiste staar endnu i et af de hvæl­ vede Gravkamre under Koret. Lambert v. Haven gjorde ogsaa Tegning til alt Træarbejdet paa Altertavlen og sluttede Akkord med Kongens Billedhugger paa Bremerholm, Tyge Lauritsen, om at udføre det for 750 Rdl. Snedkerarbejdet skulde være af Egetræ, Billedskærerarbejdet af Lindetræ, og det hele skulde være færdigt til Mikkelsdag 1686. I Koret findes endnu det store Monument i hvidt og sort Mar­ mor over Frederik IH’s Feltherre Greve Hans Schack, som ledede Københavns Forsvar under Belejringen 1658 og derefter befriede Danmark for den svenske Invasion. Grev Schack havde 1664 faaet Skøde paa et Begravelsessted under Koret mod at han i sit Testa­ mente skænkede Kirken 500 Rdl. Efter hans Død bestilte hans Svigerdatter Grevinde Sophia Dorothea Schack, født Marschall — Feltherrens Enke og hans Søn var døde — i 1686 Gravmælet hos den belgiske Billedhugger Artus Quellinus den yngre. Hans Søn Thomas Quellinus kom 1689 til København for at opstille Monumentet, og dette gav Anledning til, at han forblev her i Lan­ det i 17 Aar. Han fik nemlig straks en Del nye Bestillinger paa Gravmæler; han indrettede sig et Værksted, hvor han samlede adskillige Elever om sig, og fik derved en afgørende Indflydelse paa vor Billedhuggerkunst i den følgende Periode (Baroktiden). Københavns store Brand 20.-23. Oktober 1728 var en Kata­ strofe for Byens Kirker. Foruden den lille reformerte Kirke i Gothersgade brændte fire store Sognekirker, nemlig Frue Kirke, Petri, Trinitatis og Helligaands Kirke. Trinitatis Kirke var for­ holdsvis mindst medtaget, da Hvælvingerne til Dels havde holdt Stand, og den kunde atter indvies 7. Oktober 1731. Men Skaden var stor nok endda. Taarnet, som er helt af Murværk, var ganske vist omtrent uskadt; men Observatoriet oppe paa Platformen 20

brændte, og Instrumenterne blev ødelagt. Hele Kirkens Overdel blev fortæret af Flammerne, og dermed gik Universitetsbiblio- theket, som indeholdt mange uerstattelige Haandskrifter, til Grunde. En Hvælving styrtede ned over Schacks Monument, som led megen Skade, og Branden bredte sig til Kirkerummet, hvor alt Inventar blev ødelagt. Som Følge af denne Ulykke er Kirkens nuværende Inventar, navnlig Alter og Prædikestol, i en anden Stil end Kirkens, nemlig det 18. Aarhundredes Barokstil, som havde en fremragende Re­ præsentant i den omtalte belgiske Billedhugger Thomas Quellinus. Som hans Elever nævnes Just Wiedewelt, der sammen med Dide- rich Gercken har forfærdiget det kostbare Alter af norsk Marmor i Garnisons Kirke, og de to hollandske Billedhuggere Abraham Breusegem og Emanuel Cuekelaere, som har udført en stor Del af Billedhuggerarbejdet paa Alteret i Frelsers Kirke paa Chri­ stianshavn. I Trinitatis Kirke er Alter og Prædikestol udført af den i København fødte Billedhugger og Billedskærer Friedrich Ehbisch (ca. 1672-1748), om hvem man ikke ved, om han har staaet i Lære hos Quellinus; men han har ikke kunnet undgaa at paavirkes af ham, hvilket især er tydeligt ved Altertavlen. Den slutter sig i Kompositionen nær til Quellinus’ berømte Altertavle i Domkirken i Liibeck. Efter Branden havde Ehbisch faaet Bestilling paa Altre og Prædikestole til alle fire Sognekirker; men kun i Trinitatis Kirke er de bevaret, og de har derfor en vis Betydning ogsaa i kunst­ historisk Henseende, saa meget mere som de hører til hans bedste Arbejder. Ehbisch’s Værker i de andre Kirker kendes nu kun af Thuras Afbildninger i 1ste Del af hans »Danske Virtruvius«. Smukke Arbejder af ham findes derimod i Slotskirken paa Fre­ densborg. Baade Alter og Prædikestol stod i en Række Aar i .Træets naturlige Farve, hvilket efter hvad Hans Holck fortæller i »Kiø- benhavns Sogne-Kirkers Beskrivelse«, faldt meget smukt i Øjnene; men 1756-57 blev de malet og forgyldt »ved nogle gavmildes Donationer«. Det nye Alter fik ikke som det gamle en malet Altertavle. Alt er Billedskærerarbejde med rig Ornamentik og mange Figurer.

21

Hovedgruppen, som indfattes af Søjler, viser den korsfæstede Christus og ved Korsets Fod Maria og Johannes. Udenfor Søj­ lerne staar allegoriske Figurer, Troen og Fromheden; dertil kom­ mer nogle Engleskikkelser. Ogsaa Prædikestolen er smykket med Figurer; for neden støttes den af en Engel, og paa Lydhimmelen er der en Gruppe af tre Figurer, Tro, Haab og Kærlighed. Lige­ overfor staar et Ur i et højt Stativ af Træ, ligeledes rigt udskaa- ret, en Gave fra Brygger Jens Griis 1757. Øverst bærer det en lille Christusfigur med Sejrsfane. Orgelet stammer ligeledes fra Tiden efter Branden 1728. Det er bygget af Lambert Daniel Kastens og er udstyret med Billed­ skærerarbejde, stafferet med Farver og Forgyldning. Øverst ses et Skjold med Christian VFs Navnetræk, ved Siderne Norges og Slesvigs Vaabener, og for neden paa Orgelbalustraden det dan­ ske Rigsvaaben. I Opbygningen har vi et typisk Eksempel paa, hvordan den Tids Orgelfasader ligesom groede ud af Værket og, saa at sige, udgjorde en Del af dette. Grupperingen af Pibefel­ terne svarer ganske nøje til Opstillingen af det oprindelige Værk. De to yderste taarnagtige Dele repræsenterer Pedalværket, Or­ gelets dybeste Bas og klanglige Fundament. Midterpartiet mellem disse Taarne er delt i to Etager, den øverste svarende til Hoved­ værket med den brede fyldige Klang, den nedcrste til Brystvær­ ket med de spinklere Stemmer.1 Byens anden store Brand 1795 berørte ikke det Kvarter, hvor .Trinitatis Kirke ligger. Farligere var Englændernes Bombardement 1807, da Ilden fængede baade paa Købmagergade, i Skindergade og i Kannikestræde. Paa Kirkebygningen skete der dog ikke anden Skade end at en Granatstump slog igennem Taget ned i Bibliotheket, hvor den ramte en Bog, som mærkelig nok bar Titelen »Defensor Pacis« (Fredens Forsvarer). Granatstumpen og Resterne af Bogen opbevares endnu paa Universitetsbibliotheket. DE NYERE RESTAURERINGER har medført adskillige For­ andringer, som ikke alle har været Forbedringer. 1834-35 blev Kirken istandsat under Ledelse af Architekt G. F. Hetsch. Ved den Lejlighed blev der indrettet to Sakristier, et paa hver Side 1 Meddelt af Orgelbygger Poul G. Andersen. 22

7. Prædi kes tol en

af Koret, hvilket har haft den Følge, at Kirken nu, i Modstrid med Bygmesterens Tanke, gør Indtryk af at være en Slags Kors­ kirke. Det var ogsaa Hetsch der flyttede de vestlige Indgange fra næstyderste Fag til det yderste, nærmest Taarnet (S. 12). Endelig har han opsat en indvendig Portal af Træ foran den Indgang, der fra Landemærket fører ind til Tværgangen foran Koret. Portalen gør med sin Blanding af middelalderlige og Renæssance-Motiver et besynderligt Indtryk. Bibliotheket var efter Branden blevet genoprettet og kom hur­ tigt til Kræfter igen. I Tidens Løb blev der Pladsmangel, og der maatte tænkes paa et større og bedre Lokale, hvilket førte til Op­ førelsen af Herholdts smukke Bygning i Fiolstræde, hvortil Bi­ bliotheket blev henflyttet 1861. Samme Aar kunde Observatoriet flytte ind i sin nye Bygning paa Østervold. Kirkeinspektionen fik nu Raadighed over hele Bygningen, og 1868-71 blev der foretaget en større Istandsættelse under Ledelse af Stadsbygmester N. S. Nebelong. Denne Restaurering var mere omfattende end Hetsch’s og blev meget dyrere (64.170 Rdl. mod ca. 7500). Observatorie- bygningen paa Taarnets Platform blev fjernet, og i dens Sted blev der opsat et lille rundt Hus, som nærmest lignede et Skilder­ hus og har misprydet Taarnet, lige til det nye Folke- og Skole­ observatorium blev oprettet (1929). Det lille Hus havde kun den Opgave at dække over en Vindeltrappe, som var anbragt inde i den øverste Del af Sneglegangens indre Cylinder, for at den skulde tjene som Opgang til Platformen. Den ældre Opgang, som var i en Udbygning paa Taarnets Bagside, blev fjernet; man kan endnu inde fra Kirkeloftet se de Konsoller, som bar den. Taarnets øverste Hvælvingsring fik fladt Loft, og udvendig blev Taarnets Murfelter pudset med Cement, medens de tidligere, som ældre Billeder viser, stod upudset med røde og hvide Murskifter lige­ som Kirkens Mur. I Overetagen, hvor Bibliotheket havde været, blev der sat nye Vinduer, spidsbuede ligesom Kirkens, mens de tidligere var firkantede, som det tydeligt ses paa Afbildningen i Thuras »Danske Vitruvius«. Ved Korgavlen fik Kirken en lille Tilbygning, som indeholder et Værelse for Præsten. Inde i Kir­ ken blev Pulpiturerne fornyet, og alt blev malet, ikke blot Træ­ værket, men ogsaa Hvælvingerne. Disse blev malet blaa med 24

gyldne Stjerner, og Pillernes Profiler blev ligeledes fremhævet med Farver. Denne livlige Bemaling er dog senere afløst af Hvidt­ ning med sparsom Forgyldning, hvilket virker roligere. Ved samme Lejlighed blev der indlagt et Varmeværk, og Led­ ningerne blev ført gennem Midtskibet, saa at de der værende Be­ gravelser maatte nedlægges. Nogle af de bedst bevarede Kister blev sat ind i de murede Kamre under Koret; alt det øvrige, mest Ben og Tøjrester, blev ført ud paa Assistens Kirkegaard og ned­ lagt under en lille rund Høj. Den sidste Restaurering skete 1921-22 under Ledelse af Archi- tekt Thomas Havning. Den er navnlig kommet Taarnet til gode; men herom maa henvises til det samtidig med denne Skildring udkommende Mindeskrift »Rundetaarn«. I Kirken blev der kun foretaget almindelig Istandsættelse og Opmaling. GRAVMÆLER OG GRAVKAMRE. I Kirken findes adskillige Epitafier og Monumenter, af hvilke det største er det af Artus og Thomas Quellinus udførte Marmormonument over Feltherren Grev Hans Schack. Det blev som foran (S. 21) omtalt slemt med­ taget under Branden 1728 og stod i sin lemlæstede Tilstand indtil 1782, da det blev restaureret af Billedhuggeren Andreas Weiden- haupt, hvilket ikke gik af, uden at det mistede noget af sit ba­ rokke Særpræg. Weidenhaupt var samtidig med Wiedewelt og tilhørte Klassicismen. Foran Gravmælet er der et smukt Smede­ jernsgitter, udført af Kieler-Kleinsmeden Jochim Heins. Af samme Slags Arbejde er de to Springværksgitre, som hegner for Korets Hjørner paa begge Sider af Alteret og har hørt til Rigsmarskal Johan Christoph v. Kørbitz’ og Rigsdrost Joachim Gersdorffs Be­ gravelser. Det ene har Kleinsmedemærket I. H. i en Cirkel, hvil­ ket uden Tvivl skal betegne Jochim Heins. De andre Mindesmærker i Kirken er alle opsat efter Branden. Det smukkeste er Johannes Wiedewelts Mindetavle over Garver­ mester Niels Kønsberg (død 1781); det er flyttet hertil fra Nicolai Kirke efter Branden 1795. Epitafiet over Genealogen Terkel Klc- venfeldt (død 1777) med Portrætmedaillon er ligeledes af Wiede­ welt. De andre Epitafier, deriblandt et over Historikeren Hans Gram (død 1748) er uden Kunstværdi. Af Malerier hænger i Koret 25

lige overfor Schacks Monument et stort Billede af Anton Dorph, Christus velsigner sine Disciple, et af Kunstnerens svageste Ar­ bejder; desuden i Koret to ældre Malerier med bibelsk Indhold. Meget interessante er de bevarede Gravkamre under Koret. Tidligere har der været Begravelser under hele Kirkegulvet. Folk satte jo i ældre Tid Pris paa at have deres sidste Hvilested inden­ for Kirkens Mure, og det var en af Kirkens bedste Indtægtskilder at sælge saadanne »Leyersteder«. Man maa imidlertid skelne mel­ lem Gravkamrene under Koret og Begravelserne under Kirkegul­ vet. De første har svære Mure og Hvælvinger og er bygget sam­ tidig med Kirken. De andre Begravelser er indrettet efterhaanden som der blev Brug for dem; man gravede ned under Kirkegulvet dels i den brede Midtergang, baade op til Mandsstolene og »Quindfolkestolene«, dels i Sidegangene og Tværgangene. Nogle af disse Begravelser var murede, andre var »Muldgrave«, hvor Kisterne blev sat ned i Jorden ligesom paa en Kirkegaard; de var ofte dækket af Ligstene. Den ældste Fortegnelse over Gravstederne er forfattet af den bekendte Klokker og Regnebogsforfatter Søffren (Søren) Matthie- sen (død 1740). Den gaar fra Kirkens Indvielse 1656 til 1720. Her nævnes som bisat i Koret: Feltherre Schack, Rigens Drost (J. Gers- dorff), Magister Jørgen Eilersen, Professor Rasmus Brochmand, Baron Diderik Fuiren, Hans Mathiesen Mikkelborg, Etatsraad Jørgen Elers, Lambert v. Haven og Etatsraad Bolle Liichstorph (Luxdorph), hvis Grav var bag Alteret. I Omgangene i Koret laa Rigens Marchal (v. Korbitz), Doctor Hans Leth, Raadmand Claus Sohn, Grev Mogens Friis, Rentemester H. v. Støcken og Gehejme- raad Erik Krag. Blandt dem, der var begravet under Gangene i Kirken, har kun faa Navne Interesse. I den brede Gang op til Mandsstolene laa Magister Albert Foghsen With, Præst ved Trinitatis Kirke (død 1715). Gravstedet blev fornyet 1744 af hans Datter, Bispinde Thura, og hun blev bisat der 1760. Forinden havde hun haft den Sorg at miste sin yngste Søn, Generalbygmester Lauritz Thura, som døde 1759 og blev begravet i det Withske Gravsted. I Ræk­ ken langs Kvindestolene laa Albertus Bygmester (Albert Matthie- sen). I den søndre Sidegang nævnes islandsk Købmand Knud 26

8. Felt herren Ha n s Schacks Monument . Efter V. Thorlacius Ussing: Thomas Quellinus.

Storm og Kunstkammerforvalter Bendix Grotschilling, i den nor­ dre Sidegang Klokker Matthiesen selv med talrige Familiemed­ lemmer. I det hele taget indeholdt Gravstederne som Regel flere Kister, især Hustruer og Børn. I Elers’ Gravsted staar saaledes Kister med de to Børn, som han mistede ved den sørgelige Operabrand 1689. En senere Fortegnelse (i Stadsarkivet) gaar til ca. 1800. Det omtales her, at der i 1773 blev foretaget en Revision af Grav­ stederne, og det anføres, hvor mange Kister der var i Begravel­ serne og om der var Plads til flere. Nogle Gravsteder var ikke blevet fornyet af den oprindelige Ejers Slægt og var saa solgt til andre. Udførlige Uddrag af begge Fortegnelser er udgivet af af­ døde Raadstuearkivar Villads Christensen i »Personalhistorisk Tidsskrift« 4. Række V. Efter at Kirken havde faaet et Varmeværk under Nebelongs Restaurering og navnlig efter dettes Fornyelse 1903 er samtlige Begravelser under Kirkegulvet utilgængelige. Ledningerne blev ogsaa ført midt igennem de hvælvede Gravkamre under Koret, og disse blev saaledes adskilt i to Grupper. Til Gengæld er ved en Omordning, der fandt Sted 1927-31 under Nationalmuseets Ledelse, de enkelte Gravkamre i de to Grupper sat i Forbindelse med hverandre ved Gennembrydning af Murene, og man kan nu komme ind i dem alle, dels ved at benytte en ældre Trappe paa Sydsiden, dels ad en ny Trappe i den nordre Halvdel. Alle de fundne Kister er bevaret; men de har ikke alle kunnet opstilles paa deres oprindelige Plads. Mange af dem er kostbart udstyret med Beklædning af Kobber og Indskriftplader af Sølv. Navnene paa de bevarede Kister er følgende: Grev Hans Schack (1609-76) og Hustru Anna Blome (1632-88); hans Søn Otto Diderik Schack (1652-83) og Hustru Sophie Doro- thea Marschalck (d. 1717); Magdalene Rantzau, Grevinde af Schack (f. 1677); Hans Schacks Datter Augusta Rumohr (d. 1670); Oberst Joachim Schacks Datter Dorothea Hedevig (1662-70); Carl Emilius Baron Schack. Paa samme Side, længere ud imod Kirkemuren, findes v. Kør- bitz’s Gravkammer. Her ligger Rigsmarskal Johan Christoph v. Kørbitz (1612—82) og Hustru Christina Liitzow (1615-96); Fændrik 28

Q. Schacks G r a v kattimer.

Moritz Friderich v. Kørbitz (d. 1679) og Frederik Liitzows Dat­ ter Christina (d. 1694) samt L. C. v. Liitzelburg (1646-76). Under den sydøstlige Side af Koret findes lige overfor Schacks Gravkammer det Gersdorff-Bjelkeske. Her er bisat Rigsdrost Joachim Gersdorff (1611-61) og Hustru Øllegaard Huitfeldt (1622-55); hans Datter Magdalene Sibylle (1643-85) og Svigersøn Jørgen Bjelke (1621-96); Joachim Gersdorffs Datter Margrethe (d. 1652) og flere andre Børn. Ved Siden af dette, ud imod Kirke­ muren ligger i det Friis’ske Gravkammer Grev Mogens Friis (1623-75) og Hustru Anne Marie v. Offenberg (d. 1694); hans Søn Grev Niels Friis (1664-99) og nogle Børn. Til dette Kammer har der oprindelig, ligesom til Gersdorffs, Schacks og Kørbitz’s, været Nedgang fra Tvergangen foran Koret. Bagved Grev Friis’ Kammer ligger v. Stockens, stiftet af Rente­ mester Henrik v. Støcken (1631-81). Her findes nu kun bisat Fran- cisca Felicitas van der Veckenen, Enke efter Generalmajor Ger­ hard Christian v. Støcken, en Søn af Rentemesteren. Endvidere hviler her Generalbygmester Lambert v. Haven (1630-95) og Hu­ stru Anne Pedersdatter Slange (d. 1729); Etatsraad Jørgen Elers (1647-92) og Hustru Anne Margrethe Vandal (1654-1700) samt hans Forældre Borgmester Eggert Elers (1610-67) og Sophie Chri- stensdatter (1605-84) og flere Børn, deriblandt de ved Operabran­ den omkomne Sophia og Jørgen; Gehejmeraad Bolle Willum Lux- dorph (1716-88) og Hustru Anna Bolette de Junge (d. 1781); Susanne Magdalene Worm og Professor Hans Gram. KIRKEPLADSEN. Udenom Kirken laa, som ved andre køben­ havnske Kirker, i ældre Tid en Kirkegaard. Den strakte sig helt ned til daværende Springgade (den nordlige Ende af Pilestræde), og havde Porte baade mod Købmagergade, Landemærket og Springgade. Muren og Porten ved Købmagergade ses paa Thuras Gengivelse af Rundetaarn (Afb. 2), og Christian IV’s Monogram over Porten viser, at Muren gaar tilbage til Opførelsestiden. Gav­ len over Porten har de for Renæssancestilen karakteristiske svungne Afdækninger. I 1798 besluttede Kirkens Forstandere at opføre en grundmuret Bygning paa Hjørnet af Købmagergade og Landemærket »i Steden for den der staaende brøstfældige Mur« 3 °

i o. Ew a l d s og IVessels Mi n de smær ke . og indrette den til otte Butikker. Man havde formodentligt lagt Mærke til, at Helligaandskirken havde en god Indtægt af de »Lærredsboder«, som den havde bygget ud imod Niels Hemming- 31

sensgade, og vilde forsøge paa samme Maade at skaffe Trinitatis Kirke nye Indtægter. Men Beliggenheden var jo ikke saa god som Helligaandskirkens, og Fortjenesten har vist ikke været stor. I hvert Fald blev Boderne og hele Muren nedbrudt allerede 1817, og i 1850erne blev Kirkegaarden nedlagt, hvorefter Pladsen et Par Gange er blevet reguleret og belagt med Fliser. Her staar nu det kønne lille Monument for Digterne Johannes Ewald og Johan Herman Wessel, som blev rejst 1879. Portræt- medaillonerne og de to smaa Genier er af Billedhuggeren Otto Evens. Tanken var at rejse et varigt Mindesmærke for de to Dig­ tere, som begge hviler paa Trinitatis Kirkegaard. Evalds Gravsten ligger endnu paa sin Plads ved Korgavlen; ved Siden af den er Wessels Gravsten henlagt, skønt man ikke med Sikkerhed ved, hvor han ligger begravet. Desuden har Selskabet »Wessels Minde« 1863 opsat en Mindesten for ham med Indskrift og Kors ved Koret. Ved Pladsens Regulering blev et Stykke af Kirkegaarden nær­ mest Koret bevaret og indhegnet, og her ser man endnu nogle Gravmæler, som fra gammel Tid har staaet paa Kirkegaarden, deriblandt et for Professor F. Th. Hurtigkarl (d. 1829), rejst af Universitetet som Tak for det af ham oprettede store Studenter­ legat, og et for Glarmester Christopher Hauschildt (d. 1834), som skænkede 4000 Rdl. til Kirkens Restaurering. En Del Ligsten fra nedlagte Grave ligger ved Kirkens søndre Mur. Indskrifterne er vanskelige at læse; men Arkivar P. B. Grandjean har for nogle Aar siden tydet dem og offentliggjort dem i »Personalhistorisk Tidsskrift« 4. Række VI. Kirkepladsens Omraade er meget mindre end den tidligere Kirkegaards, idet hele den østlige Del ved Pilestræde er frasolgt. Ved det nuværende Skel bagved Kirkens Kor opførte Nebelong 1870 et Ligkapel. Dette er for nogle Aar siden atter nedbrudt, og paa samme Sted er der bygget en Præstebolig med delvis Benyt­ telse af Lighusets Kælder og Fundamenter. Præsteboligen er et Hus i to Etager, bygget af gule Mursten.

3 2

w

NORDLUNDBS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

A • :

i.,

v

' ■■ ' •

1 ' '

■ • .

'■ 4(4- <4 .. • •'.v«. -'b c-..';, v M\ ■ ' V ,

.

.

•

: ;■■ i

i '■■ ££$■ ■ * . ; i tb-é'i

bBtb i ' *

. . < • . • ■ ■ ' V

4 4 :

' 404 ■"A a

4 aaa , a a ,, 3 • t /

b b b t b b b å

t

m

: a

A v ^ k a 1^ ,

y A y a a a .,

■A - - : v ^ : s ‘

,-. . a " ,v-\. ■.•('•.,-■;;, - a a a a . y - ■■-. ’ v ■, ': v v . / AA-y: y- y\ ,A? 44 :y ; 4 b 4 ø 44 n . - : ' ■ I^ I ■- > • * . . - l y l ■ ' " - ' tf ■' ? x ■ - ; . . 'x . ' < •> , ' , - ■■ :-

' ;•■ / { ; < yA;•’•< .A ' a > a :-; a - ■ W å W § 'ø t M : 4 s l , _ 4 \

: . • ■ • • •

.»•

■ ;»

v" •

y , AV;

y ‘ . ■,

'44:'' . ' .

1)>> ' v" >

. :

.•

^ •-V •' ; ■ ■ ■ -

r >/

M ^/br --b^b

'

'

; ■.•' ,■■■■•■•:''>‘V , ; > --/■-V

^ .. V5 ..,

» :■ •

■ ■ ?

:•

-';'■ ■■■ ^ ■ . . ■ ■ ■

;■ ? >1 • ■'■■ ■ '

/ ';••■

b f b

^ b \ y b : , y ^ - y ;b b 4 1 ' b b >

'''- ;b b :^ b y b < " V

\ l * y

W 4 4%

:■ B y 4 4 p ;

^

■ ^ 4 4 4 4 ^

■ •// ■ V;. ■ ■ ';■ ■ ■ ' ■ 'v; ■ J .,■:•■ -AA' AAA\A."'3 ./.■ ; 5'A .' .AAAA ' -, AA;' , - A ' '

A ' ; "7 V';\.;;',. ' A AvA'.'.' -

A ? -'A ' 3 ■; . •A ■ i ■ "xA :- xA ; />:' .

A:;;:A x 'A'' A-t‘Ar ; '■ i f M s 4 r ' :: , r - r : 4 . ■■' ■ ?A:

a A'A;:A a

AxA A'A a v

A ^. ' 3,,;

n

- :

/ .

. ' A ' ''.' "44 ,

--J >l

A | A ■"■•• ;A, ■ .: I ' - A A "

A ' , ’ • ":i ' ' A "/

.A ‘

:

A; a y a v a < j Z 4 X ' . y b Å ^ ■■ \

" j b y y .

4

-

: ■ ' :...

'. f b - b i p . ' K-yb-Kb'’-14b b - , ?■ •<’,■ .■ •'

r AA.; A- A' Ar '

.

a ^ ,

A

:A,;r'--

a 'A , a ;

% ' A - A , , f : \ }

a : :A A A , ■,:, . ■: OA-, A A : A A , A :'AAA

A ' v y y ■. AV;Avf:A; A;

A A ,vyr

A ; , v ; : y •

a a ‘ A a A A A A a . r , . ^ : a :

: ‘44. , lb 4 : - a ,' a . ; r ..-.r;

f y . ^<4:4 ,4 : ( j y y y ! ' ■r:.A; ; a v-,- a . V a : , ; .; a . ^ b - b •',

.::■ : A y ; . ' A'.-- ' f t : : v ' I

A . . : ; a b b ' b ■ ;

i r , : - a

’ „ A / ’ a -' ' . ; J , A' A '■ , 'Ay t4 ^ : 'b t '4 ;A A A , y A 1' A a >A.: A y A A A , ' a ;A,

'•

;-,A\ A' ;. : A , ■ ■ ; ' A ' A ' « - A ; .

i'A -%44: 44-, "’■/■*:■. < ■ , V' ;, «•••<••> '-5 >. • 'Av A. A V ,-■Av ■'•' A y A y 'AA -

A' , - . ' A>

;• ' A!

b ''b ■ . ■. , Jy , A( ' v 1 ■ ' A ' f y y A A A V y ; y 3 4 . ' A

•■-.;! A ( A A ( . x, v11 ' ' »' A ’ v ’ " 1 ,A , . ^ A A y A ; , - y V

A ■A A - V v A A A A ' A ' A A A

, ,.

y AvA 4^44= ’ - AA A ' v A - ' ; ; A A y A A v ^ : 444 4 f ■' '--jt, 4 ' j '4 b ;-\ a Y - . a ;, b b fb 4 '' i 'b\^'bb^bb Ibb\ b 4 ‘b 'b b .'{ AV'' ; ■ 'AyA''/^'A a V a /A; . -A. ■ ^ a | | ,'A AA ■ A v ’. y ' i r 5A A :; ; ; A « ; ' f A t b i b - b b b b - • ' b b b t ■