KjøbenhavnskeBorgerOgAlmueSkolevæsen_1922-30

35

H v o r m eg et gav B fo r 1 kg a f B land ing en? B solgte 4 5 kg a f Th e en for 6 ,7 5 K r. pr. kg og Resten fo r 8 ,3 6 K r. p r. kg. H v o r m ange pC t. tje n te B?

K ø b e n h a v n s k o m m u n a l e P r æ l i m in æ r k u r s u s . O p ta g els es p rø v en 1 9 2 3 . Diktat.

D e t v ar en D ag | fo r mange, m ange A a r siden. D e t v a r i de v arm e L a n d e , | h v o r Solen s kin n e r stæ rkere end her, | og Regnen fa ld e r tæ ttere, | og a lle D y r og a lle P la n te r trives bedre, j fo rd i V in te re n ik k e k n e r dem . | Skoven v a r fu ld a f L iv og L a rm . | F lu e rn e summ ede, | S purven aad F lu e rn e , j og H øg en aad Spurven. | B iern e k rav led e i B lom sterne e fte r H o n n in g , | Løven brølede, | og F u g le n e sang. ] Bæ kken rislede, | og Græsset groede. | Træ erne stod og suste; | m en deres R ødd er sugede S a ft af Jorden. | B lom sterne du fte d e og straalede. | L ig e paa een G ang b lev der u n d e rlig t s tille . | D e t v ar, som om de a lle samm en h o ld t V e jre t j og ly tte d e og stirrede. | Suset i Træ erne tav. | V io len vaagnede op af sine D røm m e j og titte d e fo ru n d re t op. | Lø v en lø fted e H o v e d e t | og b lev staaende m ed den ene Pote i V e jre t. | H jo rte n h o ld t op m ed a t græsse, | Ø rn en hvilede paa sine V in g e r h ø jt i L u fte n , | den lille M us løb op af sit H u l | og spidsede Ø ren. | D e r kom gaaende i Skoven to, | som v ar anderledes end de andre, | og som ingen nogen S inde fø r havde set. | De g ik oprejst. | Deres Pande v ar h ø j, | deres Ø jn e var stæ rke. | D e h o ld t h in a n d en i H aa n d e n og saa sig om , | som vidste de ik k e , h v o r de var. | » H v a d i al V e rd e n er det?« u d b rø d Løven . | » D e t-e r D y r!« sagde H jo rte n , j »De k a n gaa. M e n de gaar u n d e rlig t. | H v o rfo r springer de ik k e paa fire, siden de h ar fire? | Saa g ik det da h u rtig e re fo r dem .« | Løven g ik hen im o d dem , m en ta b te p lud s elig M o d e t; | fo r de to nye D y r havde saa besynder­ lige Ø jn e | og g ik saa fre jd ig t paa Jorden, | a t den tæ nkte, j de m aa tte have en e lle r anden h em m elig M a g t, | som den ik k e kun d e se. | Saa g ik den a f V e je n fo r dem m ed sænket H o v e d . | (Diktaten læses op i Sammenhæng, inden den dikteres. A f Tegn dikteres kun Punktum .) E n ung D an s ke r, der o p h o ld t sig i Østen, skulde i A ud ien s hos den kinesiske K ejse r. Paa den fastsatte D ag in d fa n d t han sig paa S lo ttet, hvor han gennem Gange og Sale blev fø rt frem til Kejserens Forvæ relse. H e r sad m ange andre audienssøgende, m en d et v ar u d e lu kk en d e K in esere, b la n d t h v ilk e han i sin europæ iske D ra g t v irk e d e yd ers t a fs tik k e n d e . V e n te tid e n b lev lang, og mens den sneglede sig hen, sad h an og tæ n kte frem og tilb a g e over sin S tillin g . H e le hans F re m tid afh a n g a f Audiensens U d fa ld , saa han v ar m eget spændt. G ang paa G ang søgte han at fo res tille sig, hvorledes det vild e gaa, m en jo m ere han saa paa de fo rn em m e silk ek læ d te K in esere, der om gav h am , jo m ere k om h an til at tv iv le om et godt U d fa ld . E n d e lig b lev d e t hans T u r. D a h a n k om in d i Modtagelsesvæ relset, sad K ejse re n ved et stort Bord m id t paa G u lv e t. H a n h ilste æ rbødigt, og K ejse re n gjorde Tegn til, at han skulde næ rm e sig. H a n saa nu , a t der paa B ordet fo ran K ejse re n la a et lille V e rd e n s k o rt opslaaet. M e n næppe havde han la g t Mæ rke h e rtil, fø r K ejseren pegede paa K o rte t og sagde: » Væ r saa v en lig at vise m ig Deres Konges L a n d paa dette K o rt!« I en F a r t lod den unge M a n d s it B lik g lid e hen over K o rte t, til det standsede ved N ordeuropa. S ka n d in a v ie n ligned e næ rm est en flosset H a re fo d , og D a nm a rk var næppe til a t se. D e t stod h am straks k la rt, a t dersom han udpegede den lille P le t som sit Fæ d re lan d , v il han tabe a l Agtelse i K ejserens Ø jne. D a fik h a n i K o rte ts H jø rn e øverst til venstre Ø je paa d et store G røn land , og m ed en flo t H aa nd - bevægelse pegede han derpaa, id e t han sagde: »D ette er en D el a f m in Konges L a n d .« 3* Genfortælling. En mærkelig Audiens.