KjøbenhavnskeBorgerOgAlmueSkolevæsen_1922-30

35

A a r s p r ø v e n J u n i 1 9 2 4 .

Skrivning.

1. Kl.: kom h en til mig. 2. Kl.: R u th gaar en lang Tur. 3. Kl. : Der var en Kone p aa L andet, h u n havde en H øne b lan d t andet. 4. Kl.: Der var en Kone p aa L andet, hun havde en H øne b la n d t andet. N u — lægge Æ g er H ønens Fag, og denne gav et hver evige Dag. 5 .-7 . Kl.: A fsk rift efter Bog. S ty k k et vælges af In sp ek tø ren i K lassens Læsebog. Anm.: I 1.—2. Klasse skrives 5 Linier, en Sætning paa hver Linie. I 3.—7. Klasse skrives 10 Linier; paa den 11. Linie skrives: 6428 kg -f-1307 kg — 954 kg. I alle Klasser skrives paa nederste Linie: Hoved-Nr., Navn, Klasse.

3. Mellemskoleklasse. Diktat.

Godsejeren h a r altid sine Jagtgevæ rer hængende i et aflaaset Rum . D rengen havde m est L yst til at blive Mekaniker, m en han s F oræ ldre satte h am i Cigarmagerlære. D am peren v ar stuvende fu ld af Passagerer, der skulde til J y lla n d i F erien. Ved et S amm enstød af to A utom obiler kom den ene Chauffør slem t til Skade. Fristil. Jeg h ar fo retaget en Rejse paa 14 Dage, og nu skal jeg fortæ lle noget om, hvad jeg h a r oplevet.

2. Mellemskoleklasse. Diktat som 3. Mellemskoleklasse. Gengivelse.

Da Ansgar v ar tred ive A ar gamm el, gjorde K ejseren ham til Æ rk eb iskop i H am burg . H a n tog med Iver fat paa sin G erning h er; der blev bygget en K irk e og et K loster, en Bogsam ling blev o p rettet, og danske Drenge, der var i F ang en sk ab , blev løskøbte for at opdrages til G uds Ords T jenere. — Men da hæ nd te det en A ftenstund i F o ra aret 845, at en stor Mængde d anske V ikingeskibe viste sig p aa E lb en ud for H am bu rg . De kom saa u v en tet og pludselig, at der ikke var T id til at sam le Folk fra L and et til Byens F o rsvar, og desuden var B efaling sm anden i S taden fravæ rende. Ansgar søgte a t bevæge Beboerne til at forsvare sig, in d til de kunde faa H jæ lp u d efra; men V ikingerne træ ng te voldsom t paa, og alle Indbyggerne flygtede. V ik in ­ gerne forfulgte dem , slog mange ih je l og tog and re til Fange. Med Nød og næppe fik A nsgar T id til at slippe bort; h an m a atte lade sin K appe tilbage og fik k u n L ejlighed til a t tage H elgenlevningerne med. Saaledes kom S tad en h u rtig i F jen d e rn e s Vold, og de p lynd rede den i L øbet af 3 Dage og stak den til sidst i B rand. D a blev den herlige K irke, som Ansgar havde ladet opføre, o p b ræ nd t tillige m ed K lostret. Desuden b ræ nd te en skønt skreven Bibel, der var en Gave fra K ejseren, foruden m ange and re Bøger og alle de K ostbarheder, d er fand tes i K irken. D et var et h a a rd t Slag for Ansgar, m en h an ta b te ikke Modet og syndede ikke med sine Læ ber; th i skøn t h an i et Ø jeblik havde m istet alt, hvad han havde sam let, gentog han den ene Gang efter den anden O rdet fra Jobs Bog: »H erren gav, H erren tog, H erren s N avn være lovet« (Fortællingen oplæses to Gange).

1. Mellemskoleklasse. Diktat.

Mændene træ ng te til H vile efter d et anstrengende A rbejde. Da Godsejeren kom til Byen, solgte h an Skindene af de Ræve, h a n havde skud t. K an du hu ske In d h o ld et af den Bog, som du læste for et A ar siden? Drengen h a r allerede slaaet noget af d et Legetøj i S tykker, som h an fik til sin sidste Fødselsdag.