StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Pen Æreløse spion

101

wapen tillbaka och af nyo medh krigh angripa konungen af Danmark”.13 Hemmelighedskræmmeriet var stort. Foruden Dahlbergh blev kun riksdrot- sen Per Brahe fortaltom planerne. Officieltskulleden svenske monark vende tilbage til kontinetet og fortsætte Sveriges krig mod Polen, Rusland, Bran­ denburg og Østrig med de for størstedelens vedkommende hvervede trop­ per.14 Axel Oxenstiernas efterretningsvæsen Sverige og rikskansler Axel Oxenstierna havde allerede i slutningen af 1620 ’erne skabt et fremragende svensk efterretningsnet. Det var inspireret afkardinalArmand-Jean du PiessisRichelieu, som var blevetførsteministeri Ludvig 3.s Frankrig i1624. Den snu kardinal havde skabt Cabinet Noir, det sorte kabinet, et slags statsligt efterretningsnetværk med ham selv ispidsen. Nationalt og internationalt rapporteredes fra hoffer, saloner, fredsforhand­ linger, politiske forhandlinger etc. Richelieus agentnet bestod afbåde faste agenterog tilfældigtengagerede informanter. Systemetbyggede givetvispå en pålidelig postgang og sammen med postmesteren aAlmeras moderniserede Richelieu derfor det franske postvæsen.15 Axel Oxenstierna havde også fået hold på det svenske postsystem og i 1636 indrettet postvæsenet, som var nationalt men også opererede udenfor svensk territorium. Postmestrene fungerede ialmindelighed som nyhedsre­ daktører og korrespondenter i datidens nationale postsystemer. For Sveri­ gesvedkommende havde indretningen afpostvæsenet naturligvis tilhensigt atforbedre kommunikationen mellem svenske ambassadører og sendebude samtidigmed, atSveriges deltagelseitrediveårskirgenkrævede en mere effek­ tivmilitærposthåndtering. Det oxenstiernske agentnet bestod af faste korrespondenter som aktivt overvågede begivenhedernes udvikling ilængere perioder. Derudover fand­ tes såkaldte mobile agenter, som blev sendt ud på tidsbegrænsede opgaver. INordeuropa placeredes desuden diplomatiske tjenestemænd og residenter. De var som regelveluddannede og tog ophold iHelsingør, München, Kassel ogKøbenhavn. FraEuropas forskelligehjørnerindrapporterede de deresiagt­ tagelsertilresidenterne og de diplomatiske tjenestemænd. Det varhellerikke ualmindeligt, atrapportører ellerkorrespondenter arbejdede forfleremagter og herrer samtidigt. Fra 1621 findes bevaret en instruktion, der vedrører en agent benævnt Svensson, som den svenske regering havde givet tilopgave at finde ud af’hvad concilia, som förelöper iPåland och Danmark ellerandre nabolige orter, dirigerade mot H.K.M:t och detta rike (Sverige) .16Her var detved siden afden politiske og militære spionage også etspørgsmål om en økonomisk spionage. Som tredieveårskrigen skred frem, udvidedes systemet