StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den æreløse spion

103

lede et rent spil, men gjorde alt som stod i deres magt for at indsamle oplys­ ninger om de andres hensigter.20 En følge af den stadig mere rigoristiske spionage var indførslen af koder og chifre. De tidligste svenske kryptosystemer var temmelig lette at knække, hvorfor man efterhånden gik over til ombytningschifre, hvor bogstaver byt­ tes med andre bogstaver eller med et ciffer eller en ciffergruppe. Det blev alt­ sammen administreret fra det kongelige kancelli og med tiden blev antallet af chiffernøgler utallige.21 De løse og hemmelige konturer af illegitim karakter, som omgærdede spi­ onagen, bidrog til at skabe et negativt billede af de personer, der var beskæf­ tiget indenfor spionagen. Baggruden var, at spionage samtidig med at være fuldt legalt og at spioner og spionage anvendtes i udenrigspolitikken, jo til syvende og sidst var hemmelig, hvilket underforstået indebar, at der ikke var tale om et rent spil, men snarere noget æreløst. Fremfor alt forbrød spiona­ gen sig mod den aristokratiske kulturs kringlede kodex, hvor ærlighed var æresord, i og med at spionen ikke “fægtede med blanke våben”. Nok fand­ tes der teoretikere, som eksempelvis diplomaten og politikeren Abraham de Wiquefort, der omtalte diplomater som ærefulde spioner men med den un­ derforståede betydning, at det alligevel handlede om et dybt - set med da­ tidens øjne - uærligt spil. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, hvordan en­ kelte rapportører eller spioner i forskellige netværk opfattede sig selv som tro kongetjenere.22 Der var således en ambivalens i datidens syn på spionage- og efterretningsvirksomhed. I baggrunden spøgte Machiavellis gamle statskunst: At alle stater for at forsvare sin egen eksistens forventedes at benytte sig af alle moralske og juridiske love, men spionage burde alligevel ikke udføres så åbenlyst, at det blev direkte æreskrænkende.2j Erik Dahlberghs efterretningsvirksomhed I Karl 10. Gustavs nærmeste kreds bestående af rigsråder, militærfolk og gu­ vernører var det velkendt, at man ikke havde benyttet sig af en tilfredsstil­ lende civil eller militær efterretningsvirksomhed i første Karl Gustav-krig. Selvom kongens felttog var inspireret af Lennart Torstensson, som femten år tidligere havde marscheret ind i Jylland gennem Tyskland og at den dengang kommende kong Karl 10. Gustav for øvrigt havde deltaget i felttoget, var de fleste enige om, at felttoget i 1657-58 havde været mere end almindeligt chancebetonet. Hjemme i Sverige havde der været stor ængstelse over kon­ gens halsbrækkende danske felttog. Der var næppe foretaget nogen egentlig rekognosering og militær efterretningsvirksomhed forud. Alting var i stedet blevet løst ad hoc.