StormenPåKøbenhavn_1658-1660

P eter Uligren

104

En anden omstændighed var at en hel del af de svenske rapportørers breve fra forskellige dele af Europa først havnede i Stockholm på grund af, at den del af rigsrådet, som tog sig af indenrigspolitikken, havde base i hovedstaden. Den svenske adelsmand Johan Ekeblad befandt sig i efteråret i Göteborg og fortalte i et brev til sin far, hvordan svenske spejdere var de bedste kilder til information om danskernes foretagender på begge sider af sundet.24 Samtidig med at der i efteråret indløb flere alarmerende rapporter om Iver Krabbes succesfulde krig i Skåne og Halland, havde snaphanerne til og med haft den frækhed at stjæle den svenske rikstygmästarens rustvogn.2"1Her­ udover havde svenskerne i flere tilfælde opsnappet fjendepost, sådan som det lykkedes løjtnanten Anders Olofsson i september 1657. Undervejs til Arhus ombord på jagten Sparven havde han bordet to mindre danske skibe, der for­ ud for bordningen hurtigt havde kastet sine brevpakker overbord. Olofsson havde skyndsomt fisket den ene brevpakke op, som han viderebefordrede til den svenske rigsadmiral Carl GustafWrangel i den svenske lejr ved Frederik- sodde. De danske breve indeholdte blandt andet korrespondance mellem den danske generalmajor Nils Krabbe og den danske rigsadmiral Ove Giedde.26 Efter at have hørt nyheden om, at Karl 10. Gustav planlagde en ny krig mod Danmark, ilede Erik Dahlbergh tilbage til Sjælland. Dahlbergh havde en hemmelig agenda. Han skulle spionere på de danske befæstninger. Den 23. april ankom han til Helsingør, hvor, som han skriver, ”jag efter Kongl. Maij:tz befallning, dock hembligen, besågh fåstningen Croneborgh och opå kiörketornet deraf giorde een afritning”.27 Dagen efter begav han sig til Kø­ benhavn, hvor han overleverede 1.000 dukater fra kongen til den svenske oberst Jacob Johan Taube, som kørte en militær hvervningskampagne i den danske hovedstad. Via Roskilde, Ringsted og Slagelse kom Dahlbergh til sidst til Korsør, hvor rigsadmiral Carl GustafWrangel befandt sig. Svenskerne hav­ de nemlig endnu ikke forladt Danmark efter fredsslutningen i Roskilde. Jyl­ land og dele af Fyn var fortsat besat. Dahlbergh havde nu til opgave at oplyse Wrangel om kongens planer. Efter at have læst kongens brev højt hævede den rutinerede Wrangel øjenbrynene. En ny dansk krig var under planlæg­ ning, hvilket, som Dahlbergh skriver ’’honom sådant myket forunderlig före- komm ,28Til trods for dette begyndte den tro kongetjener Wrangel ufortøvet at omdirigere sine tropper efter kongens ønske. I maj måned var Dahlbergh i fuld gang med at udføre de ordrer han havde fået af Karl 10. Gustav i Göteborg, nemlig ”medh all flijt aftnåta alla hambnar, innlop, anlendningar och advenuer opå Fyhn”.29 Han benyttede enhver lejlighed til at orientere sig om de danske forsvarsværker, han passere­ de på sin rejse. Han arbejdede nu som rapportør - eller spion - og benyttede sig også aktivt af de svenske legater i København og Helsingør.