StormenPåKøbenhavn_1658-1660

7 Den københavnske privilegiesag og 1600-tallets strukturændringer

L e o n J e s p e r s e n

Indledning I første halvdel af 1600-tallet var Danmark et stændersamfund, hvor stæn­ derne udførte forskellige funktioner i samfundet og tilsvarende nød forskel­ lige privilegier, d.v.s. et samfund der byggede på en lovfæstet ulighed. Men uligheden blev skjult bag et fælles formål, for stændersamfundet blev gerne symboliseret ved en organisme eller et skib, hvor hver kropsdel eller besæt­ ningsmedlem i harmoni udførte en uundværlig funktion til gavn for helhe­ den. 1 Belejringen af København 1658-60 og den svenske hærs storm på byen natten mellem den 10. og 11. februar 1659 fremskyndede nogle igangværen­ de strukturændringer, der stadig fremstår som milepæle i Danmarks historie. Hertil hører ikke mindst de rettigheder, Københavns borgere fik ved nogle foreløbige privilegier den 10. august 1658 og ved de ”endelige” privilegier den 24. marts 1659 —1 Vi måned efter stormen på København. Her opnåede de ligestilling med adelen på flere områder, bl.a. med hensyn til jordbesid­ delse og beskatning, og de skulle have samme adgang som adelen til embeder og æresposter, når de var kvalificerede. Med den sidste bestemmelse slog den meritokratiske tanke - eller ”evne-diskussionen” - igennem: At man ikke var noget i kraft af fødsel, men at man kunne blive noget ved at erhverve sig kva­ lifikationer. En lighedstanke og en egalitær tankegang, der var en trussel mod det eksisterende stænder- og privilegiesamfund.2 Denne trussel var vokset frem gennem en ændret fordeling af uddannel­ sesmæssige og økonomiske ressourcer. Når borgerstanden havde skaffet sig færdigheder, der gjorde den lige så kvalificeret som adelen til at beklæde en række statsembeder, så forekom adelens fortrins- eller eneret til embeder uri­ melig, og med henvisning til Max Webers syn på legitimering af magt, var denne legitimering under nedbrydning. Også den ændrede velstandsforde-