StormenPåKøbenhavn_1658-1660
Leon Jespersen
118
Nederlandsk stik afWillem Buytewech i 1615 der viser en mode rigtigdansk adelsmand. På det tidspunkt var det danskegodsmar kedpræget a fstore bevægelser med hyppige køb og salg. Adelen var på ingen måde en homogen stand, men præget a f store økonomiske og sociale forskelle. Gennem et statusprægetforbrug søgte standen at hæve sig op over øvrige samfundsgrupper.
ling, der satte borgerstandsgrupper i stand til et iøjnefaldende forbrug, som kunne måle sig med adelsgruppers, gjorde adelens monopolisering af forskel lige former for overdådighed ved gæstebud og i klædedragt lige så urimelig. ”Iøjnefaldende forbrug” skulle afspejle en symbolsk magt, men også på det punkt blev adelens monopol udfordret. Gennem iøjnefaldende forbrug kun ne adelen skabe sig en status, den på andre områder havde mistet. ’ Det danske stænder- og privilegiesamfund byggede på en lovfæstet ulig hed, med forskellige pligter og rettigheder for hver stand, begrundet i stæn dernes forskellige funktioner. Adelens omfattende privilegier, herunder dens skattefrihed og fortrins- eller eneret til bestemte embeder og dens mono pol på politisk repræsentation, blev begrundet med dens pligt til at forsva re landet. I ’’adelsvældens tid” (1536-1660) styrede kongen landet sammen med adelen. Men både under Karl Gustav krigene i slutningen af 1650erne og under tidligere krige havde adelens mangelfulde forsvar udløst en debat både om adelens opfyldelse af sine pligter og om berettigelsen af dens forret tigheder. 1600-tallets krige skærpede opmærksomheden om samfundssyste
Made with FlippingBook