StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

120

benådninger, der måtte vige for landets velfærd. Når han samtidig argumen­ terede for, at folk skulle honoreres efter evner, ligesom byrderne skulle forde­ les ligeligt (”pro quota”), stred disse lighedstanker mod adelsvældens privile- gie- og stænderstruktur. Hjørrings fremstilling blev trykt i 1661 efter enevæl­ dens indførelse - og med enevoldsherskerens billigelse. Hans sagsfremstilling lå derfor tæt op ad den officielle og er på sine steder fejlagtig. Senere fremstil­ linger af privilegiesagen er på flere måder præget af hans skrift. Især Oluf Nielsen og Villads Christensen behandlede Københavns privi­ legier under en udenrigspolitisk og militær synsvinkel.5 Villads Christensen så udstedelsen af byens foreløbige privilegier august 1658 som udtryk for en alliance mellem borgerstand og kongemagt. Hans fremstilling byggede i vid udstrækning på Hjørrings optegnelser. I Adelsvældens sidste Dage (1894) var det J.A. Fridericias formål at forklare adelsvældens fald i 1660-61 ud fra mod­ sætningen mellem adelens formelle og reelle magt. Københavns privilegier blev derfor også set under en indenrigspolitisk synsvinkel. De blev vurderet ud fra hans samtids forfatningskamp (provisorieårene). Fridericia opererede også med en alliance kongemagt-borgerstand og så Frederik 3. som primus motor bag privilegierne, og deres sene realisering så han som udtryk for det politisk-administrative systems sammenbrud. Borgernes forsvar for deres pri­ vilegier af 24. marts 1659 karakteriserede han som en demokratisk protest mod det aristokratiske styre, der var, og mod denne enevælde der kom. Fride­ ricias fremstilling indeholdt et summarisk referat af nogle utrykte koncepter til privilegierne fra efteråret 1659.6De blev tilskrevet rigsrådet, men samtidig tillagde han borgerne de krav, der kan udlæses af disse koncepter. C.O. Bøggild-Andersen omtalte kort privilegiesagen i sin analyse af arve- rigeforslagets oprindelse på stændermødet i 1660. Modsat Fridericia så han ikke privilegierne som en protest mod adelsvælden.7Privilegierne havde deri­ mod en egennyttig karakter, fordi Københavns borgere søgte at få andel i adelens privilegier. Rigsrådets fortsatte eksistens blev ikke anfægtet i privile- giekravene. Johan Jørgensen satte privilegiesagen ind i et andet perspektiv. Pengenes magt var det gennemgående tema i hans produktion.8 Statens leverandører og kreditorer var i udpræget grad koncentreret i København. Det københavn­ ske patriciats økonomiske betydning måtte få politiske konsekvenser i form af politisk-administrativ indflydelse. Københavns privilegier, der primært henvendte sig til storkøbmændene, så Jørgensen som en forløber for 1660 og som forfatningsændringens første fase. Privilegierne gengav således stats­ kreditorernes betingelser for samarbejdet med statsmagten. Sammenhængen mellem kreditgivning og privilegier kom blandt andet til udtryk i storkøb­ mændenes aktiviteter i august 1658 ved udstedelsen af Københavns forelø