StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske p rivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer

121

bige privilegier. Forfatningsformen var ikke afgørende for statskreditorerne, og privilegiesagens forfatningsmæssige aspekter tillagde Jørgensen ikke større betydning. I efterfølgende fremstillinger ses Københavns privilegier under såvel en økonomisk som en udenrigs- og sikkerhedspolitisk synsvinkel. Sam­ tidig kan man iagttage, at de gentagne fremstillinger af privilegiesagen bygger på det materiale, som Oluf Nielsen trykte i Kjøbenhavns Diplomatarium. Københavns privilegier 10. august 1658 og 24. marts 1659 var skelsæt­ tende, fordi de brød hul i det århundreder gamle stænder- og privilegiesy­ stem. Privilegiesagen skal her undersøges ud fra to aspekter: 1) den merito- kratiske tankes vækst, at det er evner og kvalifikationer, men ikke fødsel, der skal afgøre karrieremuligheder, og 2) hvilke grupper denne lighedstanke skul­ le omfatte. Det skal placere privilegiesagen i lyset af længerevarende struktur­ ændringer ved inddragelse af det hidtil noget oversete konceptmateriale, der sammen med andet materiale skal vise, hvilke sociale grupper, der stod bag - og blev tilgodeset i - privilegierne. Mens Hjørring beskrev harmonien i det københavnske bysamfund, skal her afdækkes spændingerne - under privile­ giesagens forløb - mellem forskellige grupper i det københavnske bysamfund og mellem hovedstad og provinsbyer. Borgerstandskrav i første halvdel a f 1600-tallet Når det er vanskeligt at kortlægge borgerstandens synspunkter i 1600-tallets første årtier, skyldes det ikke kun, at den politiske røst var adelens, fordi det adelige rigsråd formelt repræsenterede alle stænder, men også de metodiske problemer man møder, når borgerstanden eller de ufrelse stænder af og til ytrede sig politisk: 1) Var der udelukkende tale om borgerstandssynspunkter, eller var de farvet af andre stænder, 2) var synspunkterne repræsentative for hele eller blot for dele af borgerstanden, og 3) kan udsagnene tages for deres pålydende eller afspejler de en (selv-)censur? Hertil kommer andre metodi­ ske problemer, der blandt andet knytter sig til, at materialet i vidt omfang er overleveret i senere og indbyrdes forskellige afskrifter. Adelens monopol på politisk magt betød, at stænderne kun sjældent blev indkaldt, men borgerstanden var ikke politisk tavs. Den ytrede sig blandt an­ det på købstadsmøder, og man mærker en adelig mistro til disse møder. Der skal nok ikke lægges meget vægt på historikeren Niels Slanges påstand om, at adelen fik forpurret et jysk-fynsk købstadsmøde, som kongen havde indkaldt i 1604 for at ophjælpe købstædernes handel.9 Men et par generationer efter det sidste oprør (Grevens Fejde) frygtede adelen en gentagelse.101 1629 mød­ tes jyske købstadsrepræsentanter efter halvøens besættelse 1627-29 og ne­ derlaget i Kejserkrigen for at diskutere, hvordan købstædernes byrder kunne lettes og handelen fremmes. Her møder vi en borgerstandskritik, der i ældre