StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske p rivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer

123

når det i en forordning fra 1636 kræves, at borgernes henvendelser til kongen skal indsendes via lensmanden, er det ikke nødvendigvis udtryk for kontrol og censur, men kan afspejle en overbebyrdet administrations sorteringsmeka­ nisme. Mens det kan være svært at præcisere borgerstandens kritik i 1629, er den ganske radikal i slutningen af 1630erne. Her er problemet imidlertid, at en del af materialet synes skrevet af en lærd, måske en gejstlig. Her i slutnin­ gen af 1630erne anfægtes hele grundlaget for stands- og privilegiesamfundet. Kritikken rettede sig mod adelens manglende modydelser for privilegierne, mod udøvelsen af privilegierne, og mod disses arvelighed. Oprindelig blev adelen privilegeret for sin offervilje, nu stillede den kun sin ’’ufrugtbare” ros­ tjeneste, ligesom den under Kejserkrigen (1625-29) flygtede og lod menig­ mand i stikken.17 Hele denne diskussion har videre perspektiver. Det var næppe uden sam­ menhæng med borgerstandens kritik, at adelen i 1638 - trods sin skattefri­ hed —alligevel accepterede at betale til en militær reservefond og at udskrive soldater blandt sine bønder. Mens både borgerstandens kritik og adelig selv­ kritik med hensyn til udøvelsen af forsvarsfunktionen kan have tilskyndet adelen til bevillinger trods skatteprivilegiet, kunne uadeliges større militære forpligtelser ikke blot drage privilegierne i tvivl, men omvendt fremme øn­ sket om tilsvarende privilegier, herunder skattefrihed. 11640erne finder vi igen forslag om et landeværn, der også omfattede ade­ lens bønder. Danmarks nederlag i Torstenssonfejden gav ny næring til adels­ fjendtligheden. Da adelen nød de største fordele, burde den også yde mest: ’Thi deraf kommer det, at landet undergaar, at de, der best och størst formue hafver och best kunde udstaa tyngen, siunis det paa den svage och moxen forarmedt mestendelen at ville indvende”. I stedet burde alle bære byrderne pro quota. Dette lighedskrav blev begrundet med, at soldaterne var antaget til alles forsvar.18 Ikke alene distancerede borgerstanden sig klart fra den uden­ rigspolitik, den ikke havde indflydelse på, og som havde fremkaldt krigen og nederlaget, men vi finder også i 1640erne og 1650erne viser og pamfletter, med klart adelsfjendtligt indhold, med fremhævelse af kvalifikationer og ikke fødsel som kriterium for embedsmuligheder og karriere. Fra Torstenssonfej- dens tid (1643-45) kendes adelsfjendtlige viser.19Det kendteste eksempel på genren er Icon Nobilium Danorum fra Karl Gustav-krigenes tid, hvor adelen gengives som en frygtsom hare.20 I flere tilfælde er det blot problematisk at indkredse forfatterne eller at fastslå autenciteten. Her skal fokuseres på et an­ det materiale. Skriftet, Den borgerlige stands onde vilkår , stammer uden tvivl fra borgerstandskredse , men overraskende finder man her mere en borgerlig selvkritik end kritik af adelen.21 I andre tilfælde kan man få hjælp til daterin­ gen fra uventet hold. Det gælder skriftet, Hvad årsag Danmarks rige dagfor