StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

1 2 6

del af adelsprivilegierne, men at lensmanden skulle have ydet noget særligt. Og som borgerne var han inde på, at lensposter kunne udnyttes til aflønning af militærpersoner.29Andre tiltag afslører en brydningstid og spørgsmålet om en alternativ magtkoncentration til fordel for stænderne eller kongemagten. Hovedstadsproblemer I 1600-tallets Danmark skilte København med sin størrelse sig klart ud fra landets øvrige byer - en monocentristisk bystruktur. Frem gennem 1600- tallets første halvdel blev hovedstaden centrum for flere aktiviteter, og som en magnet sugede den kapital og folk til sig. En hovedstad kan defineres ud fra forskellige kriterier. Væsentligt er, at den huser centraladministrationen og hoffet (residensstad). Desuden var København også et militært centrum, med flådeværftet Bremerholm som landets største arbejdsplads. Denne kon­ centration af aktiviteter gav nogle fordele, men også ’’hovedstadsproblemer”. Tilstedeværelsen af militær, administration og hofholdning betød et stort kø­ bedygtigt publikum, og grundlag for en betydelig handel og storkøbmænd, ligesom flere af tidens ’’merkantilistiske” eksperimenter var koncentreret i og omkring København. Men koncentrationen af de mange aktiviteter i Køben­ havn betød også et stort indslag af militærpersoner, embedsmænd med flere, der ikke var borgere, og som skønsmæssigt udgjorde 40% af hovedstadens befolkning ved midten af 1600-tallet.30 Det kunne udløse konflikter mellem de forskellige befolkningsgrupper. Borgerne var konstant på vagt over for, om grupper uden borgerskab drev borgerlig næring, mens disse omvendt mod­ satte sig at blive pålagt borgerlig tynge i form af skat, vagthold m.m. Også på anden måde var grupper uden for borgerskabet bange for at blive underlagt borgerne. Det gjaldt renteskriverne, der ikke ville være under byens doms­ myndighed, men under hofretten, på samme måde som militærpersoner var under særskilt jurisdiktion. De københavnske købmænds leverancer til kronen gjorde dem til kredi­ torer, der måtte tilfredsstilles blandt andet ved betaling i naturalier fra kro­ nens len rundt om i landet. Tidligere havde lokale købmænd aftaget lenenes naturalier, men fra omkring 1630 måtte provinsbyernes købmænd afstå den­ ne handel til deres københavnske kolleger, så København yderligere distan­ cerede sig fra landets øvrige byer.1' Datiden var udmærket klar over Køben­ havns førerrolle. Privilegiesagens forløb Privilegiesagens forløb kan forekomme ligetil og næsten banal. Den havde et kronologisk forløb, der snævert knyttede sig til den militære trussel fra Sve­ rige, og hovedstaden fik sine omfattende privilegier 1 Vi måned efter, at ho-