StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Indledning

11

fredsbetingelserne frade europæiske stormagter. De udenlandske troppers medvirken afspejlede, at konflikten mellem Danmark og Sverigevar blevet etinternationalt anliggende, som de storesø­ fartsnationer (Nederlandene, Frankrig og England) blandede sig i.Fredsbe­ tingelserneved freden iKøbenhavn 27. maj 1660 var ivid udstrækning dik­ teret afdem ved de forudgående ”Haagerkoncerter’,det vilsige ved møder mellem de storesøfartsnationer iHaag isommeren 1659. Ved disse møder bestemtes det, at den kommende fred skulle bygge på Roskildefreden med enkelte ændringer. Blandt andet atTrondhjem Len og Bornholm kom tilbagetilDanmark og Norge, mens Danmarks øvrige afstå­ elseriRoskildefreden blevgentaget i1660-freden. Både Sverige og Danmark var skuffet. Samfundsmæssige forhold Da historikeren Erik Kjersgaard for omkring 25 år siden producerede en fjernsynsserieom Danmarks historie,sluttededen blandt andet med konklu­ sionen, at det var overraskende, at Danmark fortsat bestod som etselvstæn­ digtland. Stormen på København må have været en afde episoder, han havde itankerne. Det ses tydeligt afhistorikeres behandling afbegivenheden, der oftekaldes Danmarks skæbnetime. Stormen på København blev ikke kun en milepæl iDanmarks udenrigs­ politiskehistorie, den kan også forbindes med storeindenrigspolitiske foran­ dringer. En måneds tidefterafvisningenafdetsvenske angreb på København fikhovedstaden nye privilegier(24. marts 1659),10dergav borgerne fikandel iadelensprivilegier,ligesom København fikstatusafen fririgsstadog en rigs­ stand. Det betød, at byen nu skulle inddrages, når der skulle drøftes noget, der angikhele riget. Der blevopretteten forsamlingpå 32 mænd, der kan ses som forløber for en senere tids borgerrepræsentation, og 1 Vi år senere - ved stændermødet iefteråret 1660 - led adelsvælden skibbrud. Kongen fikefter­ følgende enevældig magt, og adelens forrettighederbleverstattetafetnyt pri- vilegiesamfund, hvor standssamfundet indgik iet rangssamfund, men hvor Københavns privilegierog politiske indflydelse samtidig blev udhulet. For over 100 år siden så historikeren J.A. Fridericia det oplagte iat be­ handle den uden- og indenrigspolitiske udvikling samlet .11 Krigene havde virket som en katalysator, der havde fremskyndet nogle strukturændringer, der længe havde været undervejs, og som både påvirkede forholdet mellem stænderne og mellem stænder og kongemagt. Krigene havde ipraksis givet kongen en friere, mere selvstændig stilling over for rigsråd og stænder, ligesom fordelingen afkrigens store byrder hav­ de rettet søgelyset mod rimeligheden og retfærdigheden idet eksisterende,