StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

128

undskylde deres optræden, og spørgsmålet om nye privilegier blev indtil vi­ dere lagt på hyldenÆ Episoden i 1650 er interessant af flere grunde. Den bestyrkede den ano­ nyme forfattters opfattelse af hovedstadens lederrolle. Efter protesten mod øl- og vinaccisen var der stille om Københavns privilegier de følgende otte år. Så kom der til gengæld skred i sagen, og privilegiesagens parallelle forløb med de militære trusler kan umiddelbart ses som en primitiv form for politisk af­ presning, men den var andet og mere. Privilegiesagen blev genoptaget i februar 1658, da den svenske hær nær­ mede sig København. Den 2. og 9. februar stillede kongen henholdsvis mundtligt og skriftligt hovedstaden nye privilegier i udsigt. Da faren drev over ved underskrivelsen af Roskildefreden 26. februar, blev der igen stille om sagen, indtil maj 1658, da en gruppe på 66 københavnske borgere opsatte en række forslag til privilegier, til afhjælpning af deres problemer samt til nogle gode anordninger.34 Henvendelsen skyldtes kongens løfter fra februar og borgernes vanskelige situation, men også af nødvendigheden af en stærkere og mere kostbar be­ fæstning, som borgerne ikke kunne finansiere alene. Derfor foreslog de, (1) at København blev en stabelstad (med et sjællandsk monopol på handel med udlandet),(2) fritagelse for indkvartering af hofsinder, og (3) af officerer, ryt­ tere og soldater (i fredstid), mens de i krigstid skulle finansieres af kronen eller have tilførsler udefra. (4) At Københavns borgerskab ikke skulle betale mere i landeskat end andre stænder, og at ingen af hovedstadens indbyggere måtte forskånes. (5) At Københavns borgere ifølge kong Christoffers privilegier var fritaget for told og accise, og at de heller ikke her skulle betale mere end an­ dre stænder, ligesom ingen andre måtte forskånes. (6) At byskatten måtte an­ vendes i byen, og at ingen i hovedstaden måtte forskånes for den eller (7) for vagthold. (8) At alle i København skulle være underlagt bytinget. (9) At ho­ vedstadens borgere måtte beholde bøndergårde og landgods, som de allerede havde eller ville få, med samme rettigheder som den tidligere ejer, og dermed ikke have pligt til at opbyde det inden for et år, men gøre sig det så nyttigt som muligt. (10) Ændring af told og accise skulle drøftes af rigsrådet samt nogle af borgmestre og råd samt af borgerskabets ældste, der udses i rådets nærvær. (11) At magistraten udvalgte 24 eller 30 a f ’’borgerschabets elste och beste middel”, der kunne forhandle med magistraten om byens anliggender, ligesom oldermænd og bisiddere kunne henvende sig til dem. Desuden skulle magistraten have adgangsret til kongen. De sidste privilegieforslag vedrørte (12) overholdelse af tidligere privilegier, (13) kompensation for jord, inddra­ get til befæstningsformål, (14) at Christianshavn blev lagt ind under Køben­ havn, og (15) at skibe med 20-30 kanoner kunne opnå toldlettelser.