StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Leon Jespersen

130

ling med adelen med hensyn til skat, told, accise og godsbesiddelse. Modsat i 1629 kræves nu ikke lighed med hensyn til embedsbesiddelse. Kravene var vidtgående: En lighed i byrdemæssig og økonomisk henseende, hvor skatter bevilges og betales af alle - efter evne- men ikke krav om meritokrati. Hvad der manglede skulle komme. Der skete ikke mere i sagen, før Karl 10. Gustav i august 1658 genoptog krigen, men så tog begivenhederne hurtigt fart. Købmanden Henrik Muller videresendte magistratens forslag i ændret form til kongen den 9. august, da den svenske hær nærmede sig hovedstaden, og allerede den 10. august blev de fremsendte punkter udstedt som hovedstadens foreløbige privilegier. Hvad betød de foreløbige privilegier? København skulle sammen med en unavngi­ ven by være stabelstad for Sjælland, have en stabelstads privilegier, være en fri rigsstad med indflydelse på rigsanliggender; gejstlighed og borgerstand skulle nyde samme privilegier som adelen, betale told, cise og anden tynge som ade­ len. Byen skulle i fredstid være fri for indkvartering og i krigstid bære samme byrder som andre stænder, og gejstlighed samt borgerstand have samme ad­ gang til embeder og æresposter som adelen, når de var kvalificerede. Stort set blev borgernes ønsker imødekommet, men nogle af dem som vage løfter på fremtiden, herunder realiseringen af byens nye status som rigsstad og rigs­ stand. Privilegiesagen august 16 58 —marts 16 5 9 Herefter gik sagen i stå igen, men ikke længe, for selv om rigsstads- og rigs­ standsværdigheden først skulle iværksættes, når der blev fred, henvendte en række borgere sig den 30. oktober - lige efter den hollandske flådes und­ sætning af hovedstaden - for at få præciseret indholdet af rigsstads- og rigs­ standsværdigheden. Når de forestillede sig et borgerudvalg , der drøftede by­ ens anliggender og havde adgangsret til kongen, var rigsstads- og rigsstands­ værdigheden ikke noget nyt, men en gentagelse af borgernes andragende fra maj, nu iklædt tyske termer. Efter stormen på København natten mellem den 10. og 11. februar 1659, da hovedstadens borgere forsvarede hovedstaden, kom der tydeligvis igen gang i privilegiesagen - og en måneds tid efter, den 24. marts, fik hovedstaden sine "endelige” privilegier, der lignede de forelø­ bige. Men privilegiespørgsmålet havde ikke ligget dødt. Hvad der skete bag kulisserne i perioden mellem oktober og marts, har man kun i begrænset omfang været inde på. En række bevarede udkast til privilegier afslører, at borgerne i denne pe­ riode ud over rigsstads- og rigsstandsværdigheden også ønskede at få disku­ teret eller præciseret andre forhold. Herunder forsamlingen på 32 mænd, borgernes adgangsret til kongen, hvad borgernes politiske indflydelse skulle